Økonomisk ulighed er ulige fordeling af økonomiske resurser. Ofte måles den som ulighed i indkomster mellem forskellige personer og befolkningsgrupper. Økonomisk ulighed kan dog også omfatte andre dimensioner som formueulighed og forskelle i materielle levevilkår som sundhedsforhold, levealder mm.
Økonomisk ulighed kan opfattes som et problem i sig selv, og derudover kan for stor ulighed i et samfund skabe polarisering og en dårligere sammenhængskraft, hvilket kan forringe samfundets funktionsmåde generelt og dermed i sidste ende også den økonomiske effektivitet. I de seneste årtier er den økonomiske ulighed steget i Danmark og de fleste andre lande, hvilket har skabt større fokus på problemstillingen i den økonomiske forskning.
Graden af ulighed kan påvirkes via fordelingspolitik, som både omfatter instrumenter som indkomstoverførsler og skattepolitik, der direkte påvirker uligheden, og områder som arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, der mere indirekte kan påvirke den økonomiske fordeling i et samfund på længere sigt. En økonomisk politik, der skaber mindre ulighed, vil imidlertid i en række tilfælde samtidig medføre forvridninger af befolkningens adfærd. Dermed er der i mange situationer en grundlæggende afvejning mellem fordelings- og efficienshensyn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.