industriøkonomi

industriøkonomi, teoretisk og empirisk forskningsfelt, der sorterer under nationaløkonomisk teori. Industri omfatter i den sammenhæng erhverv i bred forstand, ikke kun fremstillingsvirksomhed. Industriøkonomi er blevet udviklet som særligt forskningsfelt siden slutningen af 1800-t. samtidig med den første antitrustlovgivning i USA (The Sherman Antitrust Act, 1890). Den franske matematiker og økonom A. A. Cournot formulerede imidlertid allerede i 1838 stringente modeller af virksomheders adfærd, når markedsformen er monopol, dvs. med én sælger, eller duopol, to sælgere.

Et af industriøkonomiens centrale emner er markedsformer, der ikke indebærer fuldkommen konkurrence. Fuldkommen konkurrence forudsætter mange sælgere og mange købere af et homogent produkt, samt at både sælgere og købere er fuldt informeret om produkt og markedsforhold. I praksis er fuldkommen konkurrence lige så sjælden som monopol. De mest udbredte markedsformer er oligopol, dvs. et mindre antal sælgere ofte i form af ganske få store plus et antal mindre sælgere, og monopolitisk konkurrence, hvor antallet af sælgere er stort, men de enkelte virksomheders produkter er differentieret ud.

En betydelig del af den industriøkonomiske forskning tager udgangspunkt i en bestemt branches struktur, dernæst analyseres konsekvenserne af strukturen for virksomhedernes adfærd, og endelig vurderes resultaterne for virksomhedernes økonomi og for samfundets velfærd. Dette er det såkaldte struktur, adfærd, resultat-paradigme (structure, conduct, performance). Svagheden ved dette paradigme er, at markedsstrukturen tages som det givne udgangspunkt. Derfor er der tillige udviklet industriøkonomiske modeller, hvori markedsstrukturen bliver formet som resultat af det spil, der foregår mellem de virksomheder, der allerede er på markedet, og de virksomheder, der kunne tænke sig at etablere sig på markedet.

Den industriøkonomiske forskning har siden midten af 1970'erne været domineret af anvendelsen af spilteoretiske modeller. Forholdet mellem virksomhederne på et marked, inkl. de potentielle konkurrenter, beskrives som et dynamisk spil, hvori virksomhederne har afvigende og ufuldkomne informationer om konkurrenters og kunders reaktioner.

Offentligheden stiller en række krav til erhvervene. Markedsmagt må ikke kunne misbruges til at begrænse erhvervsfriheden for mindre virksomheder, virksomhederne skal producere effektivt, hvilket bl.a. forudsætter, at de har en vis størrelse, og priser og forretningsbetingelser må ikke være urimelige. Virksomhederne skal være vækstorienterede og innovative, og forældede virksomhedsdele skal afvikles planlagt og roligt.

Den industriøkonomiske forskning kan ikke anvise en skabelon for en erhvervsstruktur, som skaber en tilstand, der opfylder disse krav. Man bruger betegnelsen fungerende konkurrence (workable competition) for en struktur, der nærmer sig en opfyldelse af kravene. Oligopol vil, betinget af, at det ikke er for vanskeligt for nye virksomheder at trænge ind på markedet, i visse brancher kunne skabe fungerende konkurrence.

Den teoretiske og empiriske industriøkonomiske forskning har vist, at uregulerede markeder kan føre til uheldige resultater. Derfor er det nødvendigt med et offentligt konkurrencetilsyn og en offentlig kontrol af forhold, der har betydning for forbrugernes sikkerhed.