En recession betegner i økonomiske sammenhænge en nedgang i den økonomiske aktivitet af en vis størrelse. En recession er således et udtryk for en lavkonjunktur. Lavkonjunkturer kan dog også angive en situation, hvor der er positiv, men blot lavere end normal økonomisk vækst, så ikke alle lavkonjunkturer er recessioner. Ofte anvender man udtrykket recession om en situation, hvor et lands bruttonationalprodukt har været direkte faldende, dvs. BNP-væksten har været negativ, i mindst to kvartaler i træk. Der er dog ingen officiel dansk definition af, hvad der afgrænser en recession.

Faktaboks

Etymologi
Ordet recession kommar af latin recessio, af recessus, se reces.

Officiel datering af konjunkturcykler

I USA står en officielt udpeget komite, The National Bureau's Business Cycle Dating Committee, for den officielle datering af konjunkturcykler. Komiteen definerer traditionelt en recession som "en betydelig nedgang i den økonomiske aktivitet, der er udbredt i økonomien og varer længere end nogle få måneder." I dag anvendes definitionen dog blot som en overordnet rettesnor, hvor den konkrete afgrænsning også bygger på et subjektivt skøn.

En meget alvorlig recession kaldes en depression.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig