Arbejdsmarkedspension, pensionsordning, der etableres som led i et ansættelsesforhold — oftest som del af en kollektiv overenskomst. Det omfatter typisk ansatte med med samme uddannelsesmæssige eller faglige baggrund, men med forskellige ansættelsessteder. ATP er også en arbejdsmarkeds pension, ligesom der findes tjenestemandspension. Arbejdsmarkedspension betragtes som en af tre søjler i et samlet pensionssystem.

I modsætning til sociale pensioner som fx folkepensionen, der tilfalder alle statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark efter en række kriterier og betales over skatterne, omfatter arbejdsmarkedspensionsordningerne kun personer, der i løbet af deres år som ansatte har fået indbetalt bidrag til deres pension. Ordningerne er typisk at arbejdsgiverbidraget udgør 2/3 af indbetalingen, og 1/3 fra eget bidrag. Procentandelen af lønnen der indbetales til ordningerne varierer typisk mellem 12 og 18 %. ATP bidraget udgør et fast beløb, som dog er forskelligt mellem den offentlige og private sektor.

Arbejdsmarkedspensionen adskiller sig således også fra privattegnede pensionsordninger, der ikke er etableret som led i et ansættelsesforhold. Udover pension, når arbejdsmarkedet forlades, kan der også være indbygget førtidspension og/eller en kapitalpension, samt pension til børn/ægtefælle i den enkelte ordning.

Samlet betyder kombinationen af statslige universelle pensioner med arbejdsmarkedsbaserede ordning, at det danske pensionssystem ofte betragtes som et meget godt og stabilt system.

Bortset fra tjenestemandspensionen er ordningerne organiseret gennem pensionskasser, livs- og pensionsforsikringsselskaber eller gennem pengeinstitutter.

Historie

Historisk har arbejdsmarkedspensionen sine rødder i den tyske invaliditets- og alderdomsforsikringslov fra 1889, og en sådan alderdomsforsørgelse baseret på en forudgående arbejdsmarkedstilknytning har siden været dominerende i de fleste vesteuropæiske lande, Danmark og de øvrige nordiske lande undtaget. Her er princippet om folkepension til alle fremherskende. Hverken i Norden eller i det øvrige Europa benyttes modellerne rent.

I Danmark har udbredelsen af disse ordninger været i stærk vækst fra omkring 1960, da en række pensionskasser for specielt højtlønnede funktionærgrupper blev etableret. Ved fornyelsen af overenskomsterne på LO/DA-området i foråret 1991 aftaltes at oprette en række arbejdsmarkedspensionsordninger for lønmodtagere på den del af arbejdsmarkedet, hvor der arbejdes manuelt. Dette blev baseret på en trepartsaftale fra 1987.

Stort set hele det overenskomstdækkede arbejdsmarked er omfattet af en arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedspensioner er hovedsagelig organiseret i tværgående pensionskasser eller i "arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber", der som kunder alene har medlemmerne af den eller de omfattede overenskomster. Ydelsessammensætningen i en arbejdsmarkedspension er ofte standardiseret for alle forsikrede og består som regel af et antal obligatoriske, kollektive grunddækninger ved død og invaliditet og en ydelse ved pensionering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig