Et mål for lønnens købekraft er reallønsudviklingen, som fås ved at beregne reallønnen som den nominelle løn divideret med prisudviklingen. Prisudviklingen kan måles ved forbrugerprisindekset.

Dette kan dog i perioder med stærke stigninger i enkelte varegrupper betyde, at personer som bruger meget af denne vare i forhold til andre, kan opleve, at deres realløn falder mere end for andre personer, hvor varen ikke har så stor betydning. Det har eksempelvis været tilfældet i 2022, hvor energipriserne steg meget stærkt, og selvom det også medførte, at forbrugerpriserne steg, medførte det for familier med et stort energiforbrug, at deres købekraft blev mindre. I konsekvens heraf blev der vedtaget forskellige støtteordninger til familier med lav indkomst.

Når priserne stiger stærkt, kan det også påvirke overenskomstforhandlingerne, idet lønmodtagerne vil ønske kompensation herfor. Det kan betyde en løn-pris-spiral.

Der kan være flere forklaringer på lønudviklingen. Det antages normalt, at lønudviklingen dæmpes ved en højere arbejdsløshed, lavere arbejdsløshedsunderstøttelse og lavere prisstigningstakt. Omvendt, at når der er mangel på arbejdskraft, øges lønstigningstakten. Det kan betyde, at nogle gruppers lønudvikling bliver anderledes end andres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig