Lønstrukturen afspejler forskellige gruppers lønninger i forhold til hinanden.

Faktorer bag lønstrukturen

Lønstrukturen kan afspejle en række forhold, fx kønsforskelle, betydningen af lønmodtagernes alder og uddannelsesniveau, brancheforskelle og geografiske forskelle. Lønstrukturen kan også belyse arbejdsfunktionens betydning, dvs. lønforskelle mellem lønmodtagere, der fx udfører ledelsesarbejde på højt niveau, kontorarbejde, arbejde i landbrug og håndværkspræget arbejde. Lønspredningen inden for den enkelte arbejdsfunktion er normalt stigende med ledelsesindholdet i arbejdsfunktionen.

Lønstrukturen har både betydning for indkomstfordelingen inden for lønmodtagergruppen og for udbud af og efterspørgsel efter forskellige typer arbejdskraft. Dermed har den betydning for fordelingen af den samlede ledighed.

Lønforskelle mellem kvinder og mænd

Der har i årtier været en diskussion om hvorvidt ovennævnte forhold har betydning for forskellen i løn mellem mænd og kvinder.

I 2011 tjente kvinder i gennemsnit (uden korrektion for en række af ovenstående elementer) 15,2 % mindre end mænd, når der ses på alle ansatte på det danske arbejdsmarked. I 2021 var tallet tilsvarende 12,3 %.

En del af forklaringen på den store forskel er, at størstedelen af kvinderne er ansat i den offentlige sektor, hvor det samlede lønniveau er lavere end i den private sektor.

Set isoleret for de enkelte sektorer er lønforskellene således mindre. I 2021 var forskellen 7,7 % i den private sektor, mens den var 5,0 % i kommuner og regioner og 3,3 % i staten.

Lønnen stiger typisk med uddannelsens længde, om end der ikke er en entydig sammenhæng så alle med samme længde uddannelse får samme løn.

Lønstrukturkomiteen

I 2023 kom en komite (Lønstrukturkomiteen) med en rapport om forskelle i løn baseret på den standardberegnede timefortjeneste, dvs. alle lønelementer undtagen overarbejde. Komiteen blev nedsat i forlængelse af sygeplejerskernes strejke i 2021.

Når der sammenlignes og tages høje for ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau, når komiteen frem til, at nogle af de grupper som får "for lidt" i løn er pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistent m.v., medens diplomingeniører, læger og IT medarbejdere får "for meget". Der er en række elementer som eksempelvis antal af timer forskellige grupper arbejder som kan gøre sammenligninger vanskelige.

Komiteen pegede også på, at kønsopdelingen mellem det offentlige og private arbejdsmarked, hvor der er relativt flest mænd på det private arbejdsmarked, og relativt flest kvinder på det offentlige arbejdsmarked bidrager til forskelle i løn og den samlede lønstruktur i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig