• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pareto-optimalitet

Oprindelig forfatter Vind Seneste forfatter Redaktionen

Pareto-optimalitet, (efter V. Pareto), samfundstilstand, som er karakteriseret ved, at der ikke eksisterer en anden tilstand, som ikke er dårligere for nogen, men bedre for mindst én i samfundet. I en økonomi er produktion og forbrug således Pareto-optimale, hvis der ikke findes en anden teknisk mulig sammensætning af produktion og forbrug, der giver mindst én forbruger en højere nytte uden at stille andre ringere.

Flere tilstande kan være optimale, og en optimal tilstand er ikke nødvendigvis retfærdig; fx kan en tilstand, hvor én forbruger får alt, og andre bare overlever, være optimal.

Hvis der er priser på alle varer, hvis produktionen vælges således, at profitten er så stor som mulig, og hvis forbrugerne vælger det forbrug, som ud fra deres indkomst giver dem den højeste nytte, så er resultatet Pareto-optimalt. Omvendt kan en vilkårlig optimal sammensætning af forbrug og produktion opnås ved at vælge priser og indkomst for forbrugerne og derefter lade producenter og forbrugere vælge det, der er bedst for dem. Disse resultater er blevet brugt som et forsvar for markedsmekanismen.

Dette bygger på en række betingelser. Dels skal de politiske beslutningstagere acceptere og respektere forbrugernes nytte som basis for deres beslutninger, dels må der ikke være eksterne effekter, og der må ikke være tale om offentlige goder eller monopoler, dvs. at producenterne ikke må kunne påvirke priserne.

Mere raffinerede forsøg på at udlede samfundsnytte fra forbrugeres nytte er mislykkedes. Se Arrows umulighedssætning.