Nationalregnskab (Implicitte prisindeks), Forholdet mellem værdiansættelsen i årets priser og faste priser giver de såkaldte implicitte prisindeks. Beregningen af implicitte prisindeks sker for at få et mål for prisudviklingen for grupper af varer og tjenesteydelser; fx beregnes det implicitte prisindeks for de varer og tjenester, der indgår i det private forbrug. Det implicitte prisindeks for BNP anvendes ofte som et mål for inflationen. Den funktionelle indkomstfordeling viser fordelingen af den samlede værditilvækst (i faktorpriser, BFI, bruttofaktorindkomst) på produktionsfaktorer. Lønkvoten angiver den andel af BFI, der tilfalder lønmodtagerne i form af direkte lønudbetaling og en række indirekte personaleomkostninger (arbejdsgiverbidrag mv.). Resten af BFI tilfalder de øvrige produktionsfaktorer til dækning af forbrug af fast realkapital og som nettooverskud af produktionen. Udviklingen i den funktionelle indkomstfordeling for økonomien under et påvirkes både af forskydninger i fordelingen inden for de enkelte erhverv og af forskydning i erhvervenes indbyrdes betydning i forhold til den samlede bruttofaktorindkomst.

I nationalregnskabet anvendes betegnelserne netto eller brutto i tilknytning til de enkelte begreber, afhængigt af om forbrug af fast realkapital er trukket fra eller ikke. Forbrug af fast realkapital er et mål for kapitalapparatets fysiske og tekniske forringelse i løbet af en periode og må ikke forveksles med de skattemæssige afskrivninger, idet skattelovgivningen bl.a. åbner mulighed for tidsmæssigt at fremskynde afskrivningerne og generelt tager udgangspunkt i historiske anskaffelsespriser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig