Pristalsregulering er en regulering af nominelle lønninger, offentlige overførsler eller evt. andre beløb, så de holder trit med prisstigningerne (inflationen). Historisk har pristalsregulering i Danmark især haft betydning i forbindelse med dyrtidsreguleringen. Det var en automatisk regulering af løn og en række overførselsindkomster, der på forskellig vis var i kraft fra omkring 1. Verdenskrig til 1987. Danmarks Statistik offentliggjorde til dette formål indtil 1990 et særligt prisindeks, reguleringspristallet, ofte blot kaldt pristallet.

Begrebet pristalsregulering bruges i nutiden især om bestemte prisreguleringer i lovgivning eller private kontrakter, der følger inflationen. Eksempelvis reguleres nogle huslejer som standard, så de følger udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Pris- eller lønindeksering

Pristalsregulering af lønninger er typisk blevet anvendt ud fra en betragtning om, at reallønnen og dermed lønnens købekraft må bevares uforandret, hvis lønmodtagernes levevilkår skal opretholdes i tilfælde af prisstigninger. Dette er især relevant, når lønaftaler indgås for en længere periode, og inflationen kan være høj og uforudsigelig.

En automatisk inflationsindeksering af lønningerne kan imidlertid skabe problemer, bl.a. i form af en løn-pris-spiral, som det uddybes nedenfor. Samtidig vil lønningerne i perioder med moderat inflation normalt under alle omstændigheder stige hurtigere end forbrugerpriserne. Det skyldes, at lønmodtagerne i de almindelige lønforhandlinger normalt vil være i stand til at få kompensation for prisstigningerne og derudover i det lange løb også en reallønsstigning som følge af produktivitetsstigninger.

I Danmark blev den automatiske lønindeksering i form af dyrtidsreguleringen suspenderet i 1982 og helt afskaffet i 1987. I nogle europæiske lande eksisterer fortsat i dag forskellige automatiske lønindekseringsregler i overenskomster eller lovgivning.

I de fleste vestlige lande stiger de offentlige overførsler, eksempelvis pensioner, automatisk i takt med enten forbrugerprisstigningerne eller lønstigningerne eller en blanding af begge dele. En stigningstakt, der følger forbrugerpriserne, vil omtrentligt bevare overførselsmodtagernes købekraft, men ikke give dem del i den velstandsstigning, som de erhvervsaktive nyder som følge af den løbende økonomiske vækst. Det vil til gengæld blive resultatet af en indeksering, der følger lønstigningerne.

I Danmark følger de fleste indkomstoverførsler lønudviklingen via satsreguleringsordningen. Enkelte overførsler som boligsikringen følger dog i stedet stigningen i forbrugerprisindekset.

Problemer med pristalsregulering

Der er en række principielle problemer forbundet med pristalsregulering. For det første er fuld kompensation i virkeligheden overkompensation. Hvis pristalsreguleringen er fuld i den forstand, at lønmodtageren efter prisændringen stadig kan købe den samme mængde varer som før, betyder det, at man, hvis fx prisen på æbler stiger, mens prisen på pærer forbliver den samme, kan købe den samme mængde både æbler og pærer som før.

Det vil man imidlertid ikke gøre. Da æblerne nu er dyrere, vil man købe flere af de billigere pærer i stedet for æbler og derved opnå en højere levestandard.

Eksemplet viser, at man, når der er substitutionsmuligheder mellem forskellige varer med forskellig prisudvikling, ikke automatisk vil opretholde samme forbrugssammensætning, og man vil derfor kunne afbøde en del af prisstigningernes virkninger selv uden kompensation.

For det andet er der en række prisstigninger, som det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at lønmodtagerne kompenseres for. Hvis en dansk importvare, fx biler, er blevet dyrere, er landet i virkeligheden blevet fattigere, og der er derfor ikke basis for at give lønstigninger — tværtimod. Og hvis forbruget er for højt på grund af samfundsmæssigt uforsvarligt høje indkomster, er det uhensigtsmæssigt, at fx en momsforhøjelse, der indføres for at begrænse realindkomsten, indregnes i priserne og dermed udløser indkomststigninger.

For det tredje er der fare for, at pristalsregulering forøger inflationen, idet den kan medføre en såkaldt løn-pris-spiral. Det vil nemlig under alle omstændigheder være sådan, at højere priser vil udløse lønkrav. Samtidig vil højere lønninger øge omkostningerne og dermed udløse prisstigninger. Priser og lønninger vil således jage hinanden i en opadgående spiral.

Denne spiral kan, specielt i situationer, hvor man har en uhensigtsmæssigt høj inflation, være særdeles uheldig. En automatisk pristalsregulering af lønningerne kan være en mekanisme, der forstærker løn- og prisstigningerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig