Indkomstudligning, bestræbelse på at gøre den disponible indkomst, eller mere bredt forbrugsmulighederne, mere ligeligt fordelt end faktorindkomsten, dvs. den samlede erhvervsindkomst i samfundet. De vigtigste instrumenter til indkomstudligning er skatter og offentlige udgifter. Skatternes betydning afhænger af sammensætningen af de forskellige skattetyper. En progressiv indkomstskat bidrager til indkomstudligning i modsætning til forbrugsskatter. Samlet er skatterne imidlertid af mindre betydning som instrumenter til indkomstudligning end de offentlige udgifter. Det gælder specielt indkomstoverførslerne, som i meget høj grad går til personer med en beskeden eller ingen erhvervsindkomst. De øvrige offentlige udgifter, bl.a. til sundheds- og undervisningsområderne, kan ikke umiddelbart fordeles efter modtagernes erhvervsindkomst. Det er derfor sværere at vurdere deres betydning for udligningen af indkomst og velfærd.

Motivet til indkomstudligning er et politisk ønske om en mere ligelig fordeling af den samlede erhvervsindkomst end den fordeling, som markedskræfterne skaber. Det underliggende motiv kan dels være en moralsk overbevisning om, at de svageste i samfundet bør stilles bedre, dels at en del af risikoen for at miste erhvervsindkomsten ikke kan afhjælpes af private forsikringsordninger. Det gælder fx arbejdsløshed, alderdom og medfødte fysiske eller psykiske handicap.

Overvejelser om det samlede omfang af indkomstudligning sker i lyset af, at den samlede erhvervsindkomst påvirkes af de skatter og udgifter, som er instrumenter for indkomstudligningen. Skatterne og de offentlige udgifter påvirker adfærd og holdninger på arbejdsmarkedet og tilskyndelsen til at spare op. I de økonomisk-politiske beslutninger om indkomstudligning er der derfor tale om en afvejning mellem fordelingshensynet og hensynet til størrelsen af den samlede indkomst, der er til rådighed for fordeling. Indkomstudligning er således ikke kun et spørgsmål om fordeling af den samlede indkomst i samfundet, men også om, hvor stor denne indkomst er, og hvordan den vokser over tid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig