kulturøkonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kulturøkonomi, den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med kulturlivets økonomiske forhold. Selvom der har været utallige forløbere, er der en vis tradition for at datere fagets fremkomst som en selvstændig disciplin til 1966, da amerikanerne William J. Baumol og William G. Bower udgav Performing Arts — The Economic Dilemma.

Det traditionelle emne for kulturøkonomien har, inspireret af amerikansk samfundsdebat, været berettigelsen af offentlige tilskud til kulturlivet, især udøvende kunstarter som teater, ballet og opera. Et hovedproblem har været og er fortsat, om forbrug af sådanne kulturgoder kan betragtes som en privatsag, eller om samfundet ud fra forskellige synsvinkler bør støtte kulturlivet. Et andet problem, diskuteret i de såkaldte economic impact-analyser, har været, om kultur kan betale sig ud fra rent økonomiske synsvinkler. Vil fx afholdelse af en kulturfestival kunne betale sig for et byråd i form af øgede indtægter til byen? Debatten er i det væsentlige mundet ud i et benægtende svar.

Som videnskabelig disciplin har kulturøkonomien siden 1970'erne fået et opsving i form af et udbygget internationalt samarbejde og en lang række nye emneområder, fx museer, film, tv-produktion, bogmarkedet og bevarelse af historiske mindesmærker, uden at grænserne ligger fast. Dertil kommer, at kulturøkonomi som en del af den økonomiske videnskab i stigende grad udnytter det formelle begrebsapparat i form af matematiske og statistiske modeller, som er til rådighed.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
CHA
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki