Pensionsopsparing er opsparing til alderdommen.

.

Pensionsopsparing, opsparing til alderdommen. Det danske pensionssystem omfatter folkepension og førtidspension, der begge fuldt finansieres med skattemidler, samt delpension og efterløn.

Den egentlige pensionsopsparing sker i pensionskasser, der forvalter de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner, i livsforsikringsselskaber, der tegner pensionsforsikring i form af kapitalforsikring, rateforsikring, renteforsikring og egentlig livsforsikring, i firmapensionskasser samt i pengeinstitutter, der forestår ordninger med kapitalpension og ratepension.

Pensionsopsparingsprodukterne i forsikringsselskaber og pengeinstitutter er stort set ens. Endvidere sker pensionsopsparing i ATP, hvortil alle beskæftigede foretager obligatoriske indbetalinger, og i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Pensionsopsparingen udbetales enten som hævet opsparing eller som en månedlig pensionsindkomst. Udbetalt som pension (livrente) indeholder den et livsforsikringselement. Desuden er pensionsopsparere ofte interesserede i at sikre evt. efterladte (ægtefælle/samlever og børn) en pension og i at sikre sig en førtidig pension ved tab af arbejdsevne.

Pensionsopsparing i særlige finansielle institutter er normalt bunden, så den ikke kan hæves før pensionering eller kun kan hæves med betydelige omkostninger. Med de bundne obligatoriske ordninger, arbejdsmarkedspensionerne, søger samfundet at sikre, at pensionister kan forsørge sig selv på et anstændigt niveau, så de ikke bruger pengene som unge og lader samfundet betale deres alderdom. Der er naturligvis intet til hinder for, at en person eller familie sparer yderligere op til alderdommen ved almindelig opsparing eller ved supplerende institutionel opsparing.

Indkomst, der bindes i institutionel pensionsopsparing, beskattes med bruttoskatten, men ikke med almindelig indkomstskat. Derimod indkomstbeskattes pensioner ved udbetaling. Renter og kursgevinster blev 1984-2000 beskattet med realrenteafgift, men fra 2000 blev denne afløst af en skat, p.t. på 15% af årets renter og årets kursgevinster eller -tab. Dermed beskattes renter mv. mere fordelagtigt i institutionel pensionsopsparing end ved almindelig personlig opsparing, hvis renter (men ikke kursgevinster) beskattes som positiv kapitalindkomst med op til 59%.

Det vil være individuelt, om pensionsopsparing som helhed er skattemæssigt fordelagtig, og da hvilken form der er mest fordelagtig. Det afhænger bl.a. af vedkommendes marginalskat ved indbetalingen og ved udbetalingen. Desuden kan indkomstafhængige pensioner og andre offentlige pensionistydelser have voldsom indflydelse på ordningens fordelagtighed.

Beskatningsreglerne for pensionsopsparing må erfaringsmæssigt ventes ændret gennem opsparingens mange år. Uanset fordelagtighed er det imidlertid enten tvungent eller nødvendigt at spare op, hvis levestandarden som pensionist ønskes hævet op over folkepensionens niveau.

Pensionsopsparingen kan tilrettelægges mod et bestemt pensionsmål, fx en ønsket andel af slutindkomsten eller af de samtidigt erhvervsaktives indkomst, men målets realisering er forbundet med betydelig usikkerhed. Man kan således ikke vide, hvornår man pensioneres, ligesom der er væsentlig usikkerhed om pris- og indkomstudvikling, om renteafkast og om skatteregler igennem den lange årrække, pensionsopsparingen foregår. Pensionsopspareren må derfor påregne at justere sin opsparing op eller ned i årenes løb for at ramme pensionsmålet.

Desuden bør pensionsopspareren bl.a. inddrage, om lån til bolig mv. er nedbragt før pensioneringen, og om der er anden formue som sikkerhedsnet, idet dispositioner i pensionsøjemed reelt ikke kan adskilles fra husstandens andre økonomiske dispositioner.

De finansielle institutters forskellige formueforvaltning fører til forskelle i afkastet af pensionsopsparing. Det betænkelige i, at den enkeltes pensionsopsparing er bundet i et bestemt institut, afbødes dog af, at konkurrencen vil sikre nogenlunde ens afkast på langt sigt, og at institutterne er underlagt offentligt finansielt tilsyn.

Opbygningen af en stor pensionsformue, der i 1998 udgjorde ca. 90% af bruttonationalproduktet, repræsenterer en af de mest markante strukturændringer i dansk økonomi i nyere tid. Opbygningen var tidligere skattemæssigt begunstiget, men dette er gradvist blevet stærkt reduceret. Udviklingen synes også nødvendiggjort af pensionisternes stigende andel af befolkningen og af presset på de offentlige finanser.

Omkring 80% af de 25-66-årige har en privat og/eller en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, og det er vurderet, at 85-90% af de fremtidige pensionister vil modtage en arbejdsmarkedspension. At personer, der både har en arbejdsmarkeds- og en privat pensionsordning, indbetalte 35.000 kr. i gennemsnit (1996), vidner om pensionsopsparingens store økonomiske rækkevidde.

Pensionsformuen er under fortsat opbygning, idet det skønnes, at en fuldt udbygget arbejdsmarkedsfinansieret obligatorisk pensionsordning for hele befolkningen vil medføre en pensionsformue på 2000 mia. kr. eller ca. to gange den nuværende pensionsformue. Pensionsformuen på kontiene i institutterne med pensionsopsparing er privat og forvaltet af disse.

Som følge af den undladte beskatning før indbetaling repræsenterer en væsentlig del af denne pensionsformue et skattemæssigt tilgodehavende og dermed en offentlig opsparing. Samtidig har formueforvaltningen stor betydning for efterspørgselen på kapitalmarkedet og gennem aktiebesiddelse væsentlig ejerindflydelse i erhvervslivet.

Som et alternativ til at opbygge private pensionsordninger med privat opsparing kunne de offentlige pensioner udbygges med tillægspensioner efter offentlig opsparing. En sådan vil kunne fjerne statsgælden, men netop derved sammenblandes pensionsformue og statsfinanser.

Ligeledes vil pensionsindbetalinger ligesom tidligere bidrag over skatteopkrævningen til folkepension og til Den Sociale Pensionsfond uvægerligt blive blandet sammen med den almindelige skatteopkrævning. Som det er nu, sker opbygningen af pensionsordninger uden skatteprædikat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig