årsregnskab

Balancen er sammensat af elementerne aktiver, forpligtelser og egenkapital, hvor forpligtelser og egenkapital tilsammen udgør passiverne. Da egenkapital måles som differencen mellem aktiver og forpligtelser, gælder det altid, at aktiver er lig med passiver.

Ved aktiver forstås økonomiske resurser, som forventes at skabe økonomiske fordele for virksomheden i fremtiden. De grupperes i balancen i anlægsaktiver, som er anskaffet til vedvarende eje eller brug, og omsætningsaktiver, der indgår i det normale varekredsløb. Anlægsaktiver kan være immaterielle, materielle eller finansielle. De immaterielle kan fx bestå af forsknings- og udviklingsudgifter, koncessioner, patenter og goodwill, de materielle af grunde, bygninger og tekniske anlæg, mens de finansielle anlægsaktiver kan være kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder. Omsætningsaktiver består i almindelighed af varebeholdninger, kundetilgodehavender og likvide midler. Ved forpligtelser forstås afgivelse til andre af fremtidige økonomiske fordele, fx betaling af forfalden varegæld eller afdrag på lån. Forpligtelser, som dermed kan betragtes som negative aktiver, grupperes i gæld og hensatte forpligtelser (hensættelser). Gæld kan være langfristet som obligationslån eller kortfristet, fx bank- eller leverandørgæld; hensatte forpligtelser består af poster, der er usikre mht. beløb eller betalingstidspunkt, fx garantiforpligtelser og udskudt skat. Egenkapital, der repræsenterer ejerinteresserne i virksomheden, består af den kapital, som ejerne har indskudt i virksomheden, og den andel af overskuddet, der hvert år henlægges som reserve.

Resultatopgørelsen består af elementerne indtægter, omkostninger og resultat (over- eller underskud). Indtægter opnås ved salg af produkter og tjenesteydelser fra virksomhedens primære drift; indtægter kan også stamme fra sekundære aktiviteter, fx lejeindtægter. Foruden disse ordinære indtægter kan en virksomhed undtagelsesvis have ekstraordinære indtægter fra usædvanlige og sjældent forekommende begivenheder. Ved omkostninger forstås det resurseforbrug, der er medgået til at generere indtægterne. Omkostninger kan omfatte vareforbrug, løn, reparation og vedligeholdelse, afskrivning på maskiner, renter o.l. og kan ligeledes være primære, sekundære og ekstraordinære. En resultatopgørelse består af flere resultatbegreber: resultat af ordinær og ekstraordinær drift før skat samt årets nettoresultat, dvs. resultat efter skat.

Et årsregnskab indeholder endvidere en række noter, der ofte er samlet i et særskilt noteafsnit. Noterne har til formål at uddybe posterne i regnskabsopstillingerne, fx en segmentering af nettoomsætning på aktiviteter og geografiske markeder, en specifikation af personaleudgifter i antal beskæftigede og en anlægsoversigt, der specificerer til- og afgang samt op- og nedskrivning på anlægsaktiverne.

I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.

Regnskabslovgivningen anviser forskellige skemaer, som virksomhederne skal vælge imellem ved opstilling af årsregnskabet. For resultatopgørelsen er der valgmulighed mellem skemaer i konto- eller beretningsform. I dansk regnskabspraksis anvendes praktisk talt kun beretningsformen, der grupperer resultatelementerne i primære, sekundære og ekstraordinære. Omkostningerne kan specificeres arts- eller funktionsopdelt; begge former ses i dansk praksis. Balancens skemaer giver ligeledes mulighed for valg mellem konto- og beretningsform; kontoformen, som indebærer, at aktiver og passiver vises hver for sig uden modregning som i beretningsformen, er mest udbredt.

Et årsregnskab udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger (regnskabsprincipper), bl.a. at virksomheden er i fortsat drift (eng. going concern), at samme målemetoder af hensyn til sammenlignelighed anvendes fra år til år (kontinuitet), samt at indtægter og omkostninger indregnes i de år, de vedrører, uafhængigt af betalingstidspunkt (periodisering).