Omkostninger, det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer (resurser) ved produktion af varer eller tjenesteydelser.

Virksomhedens omkostninger, som behandles her, er ikke nødvendigvis de samme som de samfundsmæssige omkostninger; fx bæres omkostninger ved forurening ikke fuldt og helt af virksomheden (se ekstern effekt).

En række fagområder benytter sig af omkostningsbegreber. I driftsøkonomi er beslutningsrelevante omkostningsbegreber i fokus, i internt regnskabsvæsen de registreringsmæssige omkostninger, og i produktionsomkostningsteorien omkostningernes variation med produktionsmængden.

I produktionsomkostningsteorien

skelnes der grundlæggende mellem faste og variable omkostninger. Variable omkostninger (også kaldet stykomkostninger) varierer med produktionsomfanget, modsat de faste (også benævnt kapacitetsomkostninger). Variable omkostninger kan optræde som proportionale, progressive eller degressive, alt efter om de holder sig konstante, stiger eller falder pr. produceret vareenhed ved voksende produktionsomfang.

Variable omkostninger kan stige eller falde både som følge af mindre eller større produktivitet i produktionsfaktorernes udnyttelse (aftagende udbyttes lov) eller pga. højere eller lavere faktorpriser.

Omkostninger, som alene varierer med større spring i produktionsomfang, benævnes springvis variable. Summen af faste og variable omkostninger kaldes totalomkostninger.

Marginalomkostninger (og differensomkostninger) betegner omkostninger ved produktion af yderligere én vareenhed (differensomkostninger: mere end én), og når omkostningerne ikke er proportionale, afhænger de derfor af det produktionsomfang, hvorfra man beregner dem. Gennemsnitlige omkostninger pr. produceret vareenhed kan beregnes både for de variable, de faste og for summen heraf, de totale omkostninger.

Sammenhængen mellem begreberne kan eksemplificeres med, at de faste omkostninger aldrig øver indflydelse på marginal-/differensomkostninger, og at marginalomkostninger vokser eller falder med produktionsomfanget, når hhv. de progressive og de degressive omkostninger dominerer omkostningsbilledet.

Hvis virksomheden er flervareproducerende, er det endvidere nødvendigt at vide, om omkostningerne er særbestemte eller sambestemte. Særbestemte omkostninger er kun påvirket af produktionen af én vare, mens sambestemte omkostninger er påvirket af produktionen af to eller flere varer. Fx er en råvare, der kun benyttes ved produktion af én vare, særbestemt, mens en råvare, der benyttes i flere varer, er sambestemt.

Når de variable omkostninger er ikke-proportionale, er dette vigtigt at vide, idet de variable omkostninger ved produktion af en vare da afhænger af det samtidige produktionsomfang af andre varer.

I driftsøkonomien

benytter man de ovennævnte begreber, som imidlertid suppleres. Omkostningers grad af reversibilitet udtrykker virksomhedens mulighed for at slippe af med omkostninger igen. Fx har omkostninger til en specialudviklet maskine ringe reversibilitet, idet de vanskeligt kan genvindes ved salg af maskinen, mens en daglejer har stor reversibilitet, idet man kan undlade genansættelse dagen efter.

Specialomkostninger ved produktion af en vare er de omkostninger, man vil kunne spare (også kaldet falde bort-omkostninger) ved nedlæggelse af produktionen heraf (eller pådrage sig mindre ved undladt påbegyndelse, komme til-omkostninger) under bevarelse af et uændret produktionsvolumen af de øvrige varer. Komme til- og falde bort-omkostninger er netop ikke ens, fordi alle omkostninger ikke er fuldt reversible.

Specialomkostninger er en vigtig størrelse i driftsøkonomien, da indtægterne ved salg af en vare mindst skal kunne dække deres specialomkostninger, idet virksomheden ellers vil være bedre stillet ved at nedlægge, hhv. opgive at påbegynde produktion og salg heraf, forudsat at salget af andre varer ikke påvirkes.

Er der knaphed på etableret produktionskapacitet, skal salgsindtægterne for varen tillige kunne dække varens alternativomkostninger (se også alternativkalkule). Herudover må der på langt sigt stilles krav om, at salgsindtægterne også kan dække de faste omkostninger, for at fortsat produktion er rentabel.

Vedrørende det interne regnskabs omkostningsbegreber, se variabilitetsregnskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig