transport - søtransport

Mange af de tidligste kulturer opstod ved floder, hvis besejling var et væsentligt element i samfundsdannelsen, fx Nilen for oldtidens Egypten. Besejling af floder har til alle tider været en vigtig del af transportsystemerne i Europa og Asien og har gjort det muligt at åbne kontinenterne for transporter i regioner, der indtil det moderne vejsystems udbygning var svært tilgængelige for tunge transporter.

Fra 1600-t. blev det også muligt at bygge større kanaler med sluser, så flodsystemerne kunne forbindes, og kanaltransporter blev derefter et vigtigt led i den indenlandske varetransport, især indtil jernbanernes fremkomst, fx i England mellem 1760 og 1830.

Havgående sejlads med sejlskibe kendes fra det østlige Middelhav fra ca. 2800 f.Kr. og blev også tidligt udviklet i Øst- og Sydasien, men pga. manglende navigationsinstrumenter var der fortrinsvis tale om sejlads langs kysterne. I løbet af oldtiden blev det dog muligt at sejle overalt på Middelhavet og i visse fjernøstlige farvande, mens den nordeuropæiske sejlads fortsat overvejende var kystsejlads.

I middelalderen blev der udviklet nye skibstyper til varetransporter, fx hansestædernes kogge, og vikingerne havde før da med deres skibe været i stand til at krydse Atlanterhavet. I middelalderen dukker også de første kompasser og primitive søkort op.

Et nyt kapitel i den havgående sejlads begyndte i slutningen af 1400-t. med de spanske og portugisiske opdagelsesrejser til Amerika og Asien. Som følge af kolonierhvervelserne derefter udvidedes den interkontinentale varetransport kraftigt, og nye, større og hurtigere sejlskibe blev bygget til denne sejlads, samtidig med at der efterhånden udvikledes nye navigationsinstrumenter som sekstanter og kronometre, der muliggjorde en nøjagtig positionsmåling.

De første dampskibe blev taget i brug i begyndelsen af 1800-t., især til passagersejlads, mens den store omlægning fra sejl til damp i varetrafikken skete mellem 1870 og 1914, samtidig med at der var en meget hurtig vækst i de transporterede varemængder. Brugen af dampskibe betød, at der kunne udarbejdes faste ruteplaner og dermed overholdelse af ankomstterminer.

I 1920'erne og 1930'erne blev anvendelse af dieselmotorer i skibene almindelig, og efter 1950 er skibenes størrelse vokset kraftigt, samtidig med at søtransporterne er stadig mere rationaliserede og dermed forholdsvis billigere. Resultatet er blevet, at varetransporter til søs nu kan sikre konkurrencedygtige varer, selv hvor producenten befinder sig langt væk fra forbrugerne, hvorved der er skabt et egentligt verdensmarked for langt flere varer end tidligere.

Læs videre om jernbanetransport.