Fuji Bank, en af Japans største banker og blandt verdens ti største, etableret i 1880 som Yasuda Bank, siden 1948 Fuji Bank. Banken er en af de 11 såkaldte japanske citybanker, hvis filialer er koncentreret omkring de større byer. Fuji Bank er repræsenteret i knap 30 lande. I 2000 blev Fuji Bank fusioneret med Dai-Ichi Kangyo og Industrial Bank of Japan under moderselskabet Mizuho Holdings Inc., som i 2003 blev en del af Mizuho Financial Group.