En del udviklingsteorier beskæftiger sig med lange tidsperspektiver og specielt med spørgsmålet om, hvorvidt koloniseringen og imperialismen fremmede økonomisk udvikling i Asien, Afrika og Latinamerika. Synspunkterne er stærkt delte. De såkaldte moderniseringsteorier har en generel positiv vurdering af imperialismen. Deres udgangspunkt er en modstilling af det traditionelle, som generelt hæmmer vækst og udvikling, og det moderne, som fremmer. Koloniseringen bidrog efter deres mening til en nødvendig modernisering. Det samme gør i dag det internationale økonomiske samarbejde. En særlig variant af moderniseringsteorierne blev i 1960'erne fremsat af Walt W. Rostow, der hævdede, at alle samfund før eller siden gennemløber de samme fem faser i deres udvikling. Om det bliver før eller siden, bestemmes overvejende af naturgivne og økonomiske omstændigheder, men teorien tillægger også politiske og kulturelle forhold en vis betydning.
Afhængighedsteoretikerne når derimod frem til det modstående synspunkt, nemlig at imperialismen har underudviklet landene i Syd. Dette synspunkt baserer de bl.a. på teorien om det ulige bytte i handelen mellem Nord og Syd, hvor ulandene presses til at afsætte deres varer og tjenester til urimeligt lave priser, der tilmed over længere perioder har været faldende i forhold til de priser, som ilandene kan opnå. Det ulige bytte eksisterede ikke kun i kolonitiden, da kolonimagterne kunne udnytte deres politiske og militære kontrol. Ulighederne er videreført efter afkoloniseringen og kan følges helt frem til globaliseringens epoke, hvor et stort antal fattige lande er marginaliseret i den internationale økonomi.
En tredje gruppe udviklingsteorier, hvortil de fleste nyere teorier kan henregnes, vil ikke anerkende hverken den positive eller den negative vurdering af imperialismen og det senere internationale økonomiske samspil. De mener, at resultaterne varierer fra land til land og over tid. En række lande, fx Indien, fik i kolonitiden lagt grunden til senere økonomisk fremgang, mens andre, bl.a. de belgiske og portugisiske kolonier i Afrika, overvejende oplevede negative virkninger. Tilsvarende kan nogle af landene i Syd drage fordel af international handel, udenlandske investeringer og andre former for samkvem med de rige industrilande. Resultaterne afhænger i høj grad af, om landene i Syd har en velkonsolideret erhvervsstruktur, der understøttes af lovgivning og politiske institutioner.
De fleste økonomiske udviklingsteorier lægger særlig vægt på industriens betydning. Forbedringer i landbrugsproduktionen kan bidrage til den samlede vækst og forøget velfærd, men langt de fleste lande vil på længere sigt være afhængige af vækst og produktivitetsstigninger i industrien. De bedste resultater opnås, når de to store produktive sektorer understøtter hinanden, og når det lykkes at komme i gang med en betydelig eksport af industrivarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.