regnskabsprincipper

Regnskabsprincipper, det teoretiske fundament, som en virksomheds eksterne årsregnskab bygger på. Udtrykket regnskabsprincipper anvendes sjældent i nyere regnskabsterminologi, hvor man i stedet bruger betegnelser som begreber, standarder og metoder. I Årsregnskabsloven fra 2001 er begrebet regnskabsprincipper erstattet af begrebet grundlæggende forudsætninger.

Årsrapporten skal ifølge Årsregnskabsloven udarbejdes efter følgende grundlæggende forudsætninger: 1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed). 2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). 3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. 4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. 5) Enhver værdiændring skal vises, uanset virkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet). 6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunkt for betaling (periodisering). 7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). 8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes hinanden (bruttoværdi). 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Disse grundlæggende forudsætninger forudsættes altid anvendt og skal derfor ikke oplyses i årsrapporten.

Se også årsregnskab.