Hvide Bånd, verdensomspændende afholdsorganisation af kristne kvinder, stiftet 1874 i Ohio, USA, som National Woman's Christian Temperance Union; fra 1883 World's Woman's Christian Temperance Union. Organisationen arbejder for fuldstændig afholdenhed samt for sædelighed, for afskaffelse af prostitution og for dyrebeskyttelse. Organisationen blev etableret i Danmark i 1888 og blev nedlagt i 1995. I 1996 havde organisationen ca. 500.000 medlemmer på verdensplan.