Søgeteksten fasces er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.
fasces, (af lat. fascis 'knippe af tynde stokke med økse i midten'), romersk magtsymbol. Fasces var et risknippe, der var fastbundet for enden af en stage; det blev båret af de lictores, som fulgte og beskyttede de øverste romerske embedsmænd, konsuler og prætorer. Fasces symboliserede embedsmændenes udøvende magt, konkret muligheden for afstraffelse ved risning. I de romerske provinser var der på stagen tilføjet en økse, fordi provinsguvernøren her havde mulighed for at eksekvere dødsstraf. Fasces blev senere benyttet som symbol af de italienske fascister og har givet navn til fascismen.
For Mussolini var de sammenknyttede stave symbol på "enhed, kraft og retfærdighed"; de blev statskendetegn i 1926. Sir Oswald Mosley brugte også fasces som mærke for sin bevægelse British Union of Fascists.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_129994.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 17/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki