EU - Lovgivningsprocessen på 1. søjleområdet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sættes i gang af Kommissionen, som har et næsten fuldstændigt monopol på at fremsætte forslag til nye regler. Både Ministerrådet og Parlamentet kan dog anmode Kommissionen om at tage nye initiativer. Kommissionen har efter EF-Traktaten i begrænset omfang kompetence til selv at udstede regler, navnlig hvad konkurrenceretlige forhold angår. EU-lovgivningen vedtages således som hovedregel af repræsentanterne for medlemslandenes regeringer som medlemmer af Ministerrådet. Rådet vil dog ikke sjældent i forbindelse med vedtagelse af nye regler tildele Kommissionen beføjelse til at forestå den mere teknisk prægede gennemførelse i samarbejde med medlemslandene.

I de fleste kompetencebestemmelser inden for 1. søjlesamarbejdet er det fastsat, at EU-Parlamentet skal medvirke ved Ministerrådets vedtagelse af retsakter. Mht. lovgivning, som vedtages i henhold til bestemmelserne om etablering af det indre marked, har Parlamentet mulighed for at nedlægge veto. Parlamentet har desuden fået stadig mere indflydelse på de blødere områder, fx miljøområdet. Parlamentets indflydelse varierer imidlertid fra retten til at afgive en uforbindende høringsudtalelse til retten til at godkende eller forkaste en beslutning, der er vedtaget af Rådet. På budgetområdet har Parlamentet endvidere beføjelse til at vedtage eller forkaste budgettet i dets helhed samt til at bestemme størrelsen af ikke-obligatoriske udgifter. Parlamentet har brugt denne indflydelse til at forkaste budgettet to gange i hhv. 1979 og 1984. Parlamentet skal desuden årligt godkende regnskabet med tilbagevirkende kraft i den såkaldte decharge procedure. Dette forløber oftest uproblematisk, om end det var Parlamentets afvisning af regnskabet i 1998/1999, der førte til nedsættelsen af den Uafhængige Ekspertgruppe og ultimativt Santer-Kommissionens afgang i 1999. Parlamentets indflydelse er vokset med årene. Senest er brugen af den fælles beslutningsprocedure, hvori Parlamentet spiller en væsentlig rolle, med Nicetraktaten udvidet til at dække i alt omkring 45% af politikområderne i EU-samarbejdet. Parlamentet var tiltænkt en endnu større rolle i Forfatningstraktaten, idet den fælles beslutningsprocedure her blev gjort til den almindelige beslutningsprocedure i EU.

På 1. søjleområdet kan EU-institutionerne kun lovgive ved at påvise en positiv hjemmel i Traktaten. Kravet om positiv hjemmel har ikke alene betydning for, om et område kan reguleres i fællesskabsregi, men er også bestemmende for, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes. Det er i sidste ende EF-Domstolen, der påser, at institutionerne kun handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem ved Traktaten. EF-Domstolen kan komme til at tage stilling til, om valg af hjemmel har været korrekt, og om Rådet uretmæssigt har tilsidesat Parlamentets beføjelser. Domstolen kan også komme til at tage stilling til, om Rådet overhovedet har haft hjemmel til at udstede nye regler på et givet område. Det har her betydning, at EF-Domstolens fortolkningsstil er formålsrettet og integrationistisk. Domstolen lægger endvidere vægt på at understrege, at der med samarbejdet inden for rammerne af 1. søjle er etableret en særlig retsorden, som ikke alene retter sig til medlemslandene, men også giver borgere og virksomheder i medlemslandene rettigheder, som medlemslandene er forpligtet til at beskytte.

Hvor Parlamentets beføjelser er begrænsede, vil det kunne søge indflydelse ved at påvirke medlemslandene og navnlig ved at søge at få Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets ønsker. Dette sker ved at lægge et politisk pres på Kommissionen, fx ved at stille spørgsmål til den ansvarlige kommissær. Det er her af betydning, at Kommissionens forslag til retsakter på de områder, hvor Parlamentet ikke har vetoret, som regel nyder en særlig beskyttelse, idet Rådet kun kan ændre heri med enstemmighed. Det gælder også på områder, hvor Rådet ellers træffer afgørelse med kvalificeret flertal. I konsekvens heraf kan medlemslandene have interesse i at søge forståelse for deres synspunkter hos Parlamentets medlemmer.

Valg af hjemmel har også betydning for, hvilken slags regler der kan vedtages, og dermed for, om reguleringen umiddelbart træder i stedet for tilsvarende national lovgivning eller først bliver en del heraf gennem national gennemførelseslovgivning. En forordning er umiddelbart gældende, dvs. at den regulerer et område generelt ligesom fx en dansk lov eller bekendtgørelse. Den bliver uden videre gældende ret i medlemslandene, når den er vedtaget af Rådet og trådt i kraft. Et direktiv indeholder ligeledes generelle regler, men henvender sig til medlemslandene og ikke direkte til deres borgere og virksomheder. Det pålægger medlemslandene en handlepligt, nemlig at gennemføre direktivets regler, men overlader det i øvrigt til medlemslandene at bestemme, på hvilken måde det skal ske. Medlemslandet skal give EU-Kommissionen besked om gennemførelse med henblik på, at Kommissionen kan påse, at direktivet er gennemført korrekt. Hvis et medlemsland ikke har gennemført et direktiv inden for den i direktivet fastsatte frist eller ikke har gennemført direktivet korrekt, har EF-Domstolen fastslået, at borgere og virksomheder i medlemslandene under visse betingelser uden videre kan påberåbe sig direktivbestemmelser, som giver dem rettigheder i forhold til de nationale myndigheder (den såkaldte direkte virkning). EF-Domstolen har endvidere generelt fastslået, at medlemslandenes nationale dommere er forpligtet til at give fællesskabsregler forrang frem for en eventuel modstående national regel. Baggrunden for EF-Domstolens praksis er et ønske om at sikre, at EU-reglerne får den størst mulige gennemslagskraft og effektivitet.

Læs mere om Lovgivningsprocessen på 2. og 3. søjleområde og om EU generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/08/2009
Ekspert
kimbrer
Oprindelig forfatter
HeLin
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki