EU - 3.1. Det Europæiske Monetære System, EMS

Beslutningen om at etablere EMSen blev truffet på Det Europæiske Råds møde i december 1978, og samarbejdet fik virkning fra marts 1979. Med dannelsen sigtedes der på at skabe en zone i Europa, der skulle være præget af monetær stabilitet, stabil vækst og økonomisk konvergens.

EMSen blev en realitet på initiativ af især den tyske forbundskansler Helmut Schmidt og den franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, der begge så EMSen som et middel til en større politisk integration i Europa. I første omgang var hensigten at dæmme op for de store udsving i valutakurserne; en opgave, som slangesamarbejdet ikke havde været i stand til at løse.

Kernen i EMS-samarbejdet var den såkaldte valutakursmekanisme ERM (Exchange Rate Mechanism). Deltagerlandene forpligtede sig til at begrænse valutakursudsvingene i forhold til nogle vedtagne centralkurser. Hvis en valuta nærmede sig øvre eller nedre grænse i EMS-båndet, skulle de involverede landes centralbanker intervenere for at holde valutakurserne inden for båndgrænserne. Indtil EMS-sammenbruddet i juli-august 1993 kunne de deltagende valutaer bevæge sig inden for udsvingsgrænser på ⁺/_-2,25% af de aftalte centralkurser. For særlige højinflationslande, fx Italien, gjaldt dog bredere udsvingsgrænser frem til 1990, nemlig ⁺/_-6%. Derudover kunne der i særlige situationer og efter gensidig konsultation foretages justeringer af centralkurserne. EMSen bestod derudover af den europæiske valutaenhed, ECU, som er en såkaldt kurv af europæiske valutaer. ECU havde to officielle funktioner: at fungere som betalingsmiddel mellem EU-centralbanker og at fungere som regningsenhed i EU, bl.a. ved fastsættelse af de fælles landbrugspriser, opstilling af budgetter osv.

I forbindelse med en krise i EMSen i midten af september 1992 trådte Storbritannien og Italien helt ud af ERM, og efter valutauroen i juli-august 1993 valgte de tilbageværende lande at udvide de bilaterale bånd til ⁺/_-15%. Dog vedtog Holland og Tyskland ved en separat indbyrdes aftale at bevare det gamle bånd på ⁺/_-2,25% på deres egne valutaer.

Lidt afhængig af temperament kan man sige, at systemet efter en længere periode med spekulationspres brød sammen eller blev suspenderet i august 1993. Et valutakurssystem, som tillader kursudsving på ±15% kan næppe kaldes et fastkurssystem. Med ØMUens indførsel blev EMSen helt erstattet af et nyt og mere dybdegående monetært samarbejde.

Læs mere om Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU og om EU generelt.