• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cabotage

Oprindelige forfattere PNed og UJac Seneste forfatter Redaktionen

cabotage, dels fragtsejlads fra havn til havn langs kysten, dels indenrigstransport i et andet land end transportørens hjemland, fx en dansk eksportvognmands transport af gods fra München til Hamburg. Begrebet er centralt placeret i internationale transportaftaler, idet det betragtes som det sidste led i en fuldstændig liberalisering over landegrænserne.

Oversat fra fransk: 'kystfart'

EU-landenes meget forskellige holdning til cabotage bremsede gennemførelsen af det indre marked i transportsektoren. På vejområdet er der (1995) nået en løsning. På luftfarts- og søfartsområderne er langvarige overgangsordninger vedtaget, mens der på jernbaneområdet resterer dette og mange andre problemer ved grænseoverskridende transport. Cabotage er især vigtig for lande med internationalt stærke transporterhverv som Benelux og Danmark.

Reglerne for cabotage på vejtransportmarkedet var et stridspunkt i forbindelse med EU's udvidelse i 2004. Der blev vedtaget en række overgangsordninger, som sikrede, at rent indenlandske transporter ikke blev tilladt i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn, ligesom de pågældende lande ikke fik adgang til cabotagekørsel i Danmark.

Som et led i liberaliseringen af transportmarkedet udsendte EU i 2010 imidlertid en ny forordning, der gav eksportlastbiler ret til at køre tre ture i et EU-land inden for tre dage, inden lastbilerne skal forlade landet igen.

Se også EU.