Urne, (af lat. urna 'krukke (af brændt ler)', afledn. af roden i urere 'brænde'), krukke- eller vaseformet beholder til en afdøds aske. Brug af urner kendes helt fra forhistorisk tid. I romersk og tidlig kristen tid anbragtes urner gerne i et gravkammer med vægnicher (kolumbarium). Med indførelsen af ligbrænding op mod 1900-t. i den vestlige kristne verden blev askeurnerne opstillet i urnehaller. Urnerne var dekorative beholdere i holdbare materialer som porcelæn, bronze, marmor eller terrakotta. Imidlertid veg brugen af urnehaller snart til fordel for en traditionstro jordfæstelse af urnen. Uanset gravstedsform blev urner i lakeret jernblik fremherskende. De er letforgængelige ligesom de miljøvenlige urner, der siden 1990'erne vinder frem i bark, plantefibre og porøst ler. Se også gravskik og kirkegård. Urne bruges også om beholder til lodder o.l. ved lodtrækning (se også urnemodeller) eller til stemmesedler ved afstemning.