Bofællesskab, en boform, hvor menneskers behov for såvel privatliv som fællesskab søges forenet. Flere familier eller enkeltpersoner bor i samme hus, i et arkitekttegnet "tæt-lavt byggeri" eller i et lejlighedskompleks med fælles arealer og kollektive faciliteter, men hvor hverdagen kun i begrænset omfang tilrettelægges kollektivt. Herved adskiller boformen sig fra kollektiv.
Muligheden for at kommunens sociale myndigheder kan oprette bofællesskaber blev indført i 1995 og har især været benyttet til sindslidende og udviklingshæmmede. De forskellige former for service, der kan ydes efter serviceloven, er uafhængige af valget af boform. Praktisk bistand, pleje, hjælpemidler osv. kan således også ydes i bofællesskaber.
Beboerne skal være i stand til at klare sig i eget hjem med den støtte, som bofæller og udefra kommende praktisk og pædagogisk medhjælp kan yde; målet er at gøre dem selvhjulpne. Ofte bygges fire-fem selvstændige lejligheder sammen om en kerne med fælles køkken og opholdsstue. Beboerne betaler husleje og personlige fornødenheder af deres pension. Der var i 2002 i alt ca. 5600 personer, der boede i bofællesskaber for handicappede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.