Bondekultur, almuekultur, folkekultur, bred betegnelse for dagliglivet på landet, særlig som det formede sig før 1900. Bondekulturen var det centrale studieobjekt for den tidlige danske folkelivsforskning i 1800-t.s slutning, til dels i kølvandet på nationalromantikken og bøndernes nye politiske og økonomiske position. Hos bonden mente folkelivsforskerne at finde de oprindelige folkelige træk. Udviklingen i bøndernes redskaber, møbler og byggeskik stod til at begynde med i centrum; senere blev landbosamfundets sociale relationer og de sociale forskelle (gårdmand, husmand og fattigfolk) gjort til vigtige studiefelter.

De geografiske variationer inden for bondekulturen har spillet en rolle for diskussionen af kulturgrænser og kulturspredning. I 1970'erne blev begrebet økotype introduceret, dvs. samspillet mellem naturresurser og menneske. Der skelnes mellem følgende økotyper: marskbonde, hedebonde, slettebonde, skovbonde og fisker/kystbonde. I etnologien (folkelivsforskningen) vandt også analyser af husholdets størrelse og sammensætning indpas, ligesom man gennem analyser af gamle bondedagbøger har kunnet belyse bl.a. årsrytmer, bondeøkonomi og foretage mentalitetshistoriske tolkninger.

Studiet af den førindustrielle bondekultur blev tidligt knyttet til museerne. I 1885 oprettedes Dansk Folkemuseum, der i 1897 blev udvidet med en bygningsafdeling, Frilandsmuseet. Flere danske lokalmuseer har ligeledes store samlinger, der knytter sig til bondekulturen. Begrebet anvendes kun sjældent om livet på landet i 1900-t.s livsformer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig