Dannelsesrejse er en flerårig studierejse til Europas storbyer, "grand tour", som led i unge adelsmænds internationale opdragelse og uddannelse; denne tradition kendes fra renæssancen og kan ses som udtryk for den europæiske adels ændrede vilkår i løbet af 1500-tallet. Fra at have været riddere og krigere skulle adelsmænd være embedsmænd og diplomater ved de europæiske hoffer.

Dannelsesidealet blev den humanistiske verdensborger, der var fortrolig med klassisk åndsliv og smag. Rejsens formål var universitetsstudier, navnlig i statskundskab, samt at udvikle sprogkundskaber og lære museer, biblioteker, teatre m.m. at kende.

I løbet af 1800-tallet fortonede de statsretlige universitetsstudier sig, og dannelsesrejsen blev unge borgeres rejse for "almendannelsens" og for oplevelsernes skyld.

Inden for litteraturen beskriver udviklingsromanen ofte et ungt menneskes dannelsesproces, der ofte former sig over en rejse, hvor romanens hovedperson rejser bort fra hjemmet og vender tilbage – klogere og mere moden og afklaret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig