Folkelige bevægelser, fællesbetegnelse for rækken af brede, oprørske og samfundsomskabende folkebevægelser, der var opstået i løbet af 1800-t. Begrebet blev slået fast med historikeren Roar Skovmands bog De folkelige bevægelser i Danmark (1951). I lyset af den besindelse på dansk kultur og egenart, som den tyske besættelse af landet 1940-45 førte med sig, blev denne række af folkebevægelser med rette opfattet som det demokratiske Danmarks rødder. Tilsammen havde bevægelserne "gjort almue til folk". Mens man før i højere grad havde set hver bevægelse for sig — og i modsætning til hinanden — spændte det nye helhedsbegreb over hele spektret: fra de gudelige vækkelser i 1820'erne over grundtvigianismen og Indre Mission, andelsbevægelsen og husmandsbevægelsen mv. til arbejderbevægelsen.

Begrebets karakter af "åndeligt lurmærke", der først kunne tildeles efter lang og tro tjeneste, fik den utilsigtede følge, at det (på samme måde som det svenske begreb "folkrörelser") ikke uden videre kunne bruges om nye modkulturer i samtiden. Disse kaldes derfor gerne folkebevægelser, græsrodsbevægelser (græsrodsorganisationer) eller sociale bevægelser. Et fælles kendetegn er, at der er tale om socialt brede og åbne fællesskaber omkring oprindelig nye og grænseoverskridende forestillinger om ideale livs- og samfundsformer, der ændrer og præger individers, gruppers og samfunds orientering og selvforståelse. En modsigelsesfuld erfaring er, at sådanne fællesskaber med tiden kan stivne i organisatoriske folder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig