Forsamlingshus, lokalt andels- eller foreningsejet fælleshus, der af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse udlejes til mangfoldige formål; gennem generationer et karakteristisk element i dansk landbokultur.

I Danmark findes ca. 1300 forsamlingshuse (1995). De ældste blev rejst i 1870'ernes begyndelse i tilknytning til skytteforeninger, grundtvigske højskoler og friskoler. I 1880'erne, hvor Estrups styre forbød at holde foreningsmøder på offentlige skoler, tog forsamlingshusbyggeriet kraftig fart som bred venstrepolitisk folkebevægelse. De nye hjemsteder for den alternative højskolekultur var modeller for og bebudere af det folkelige, parlamentariske samfund. Som modtræk kom enkelte steder også konservative "højrehuse". Da provisorieårenes modsætninger klingede af, blev forsamlingshusenes funktion som "hele sognets storstue" mere markant, men stadig i modsætning til det voksende antal missionshuse. I 1920 var der i alt bygget ca. 1600 forsamlingshuse foruden de ca. 40, der 1892-1920 blev rejst som led i den nationale kamp i Sønderjylland.

Siden 1970'erne er forsamlingshuset blevet symbol på landsbysamfundenes overlevelsesevne. For at varetage fælles interesser er der siden 1979 oprettet amtsforeninger i stort set hele landet; sammen danner de Landsforeningen af Forsamlingshuse i Danmark fra 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig