Thomas Hobbes

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes, 1588-1679, engelsk filosof. Efter studier i Oxford blev Thomas Hobbes huslærer hos en adelsfamilie og hovmester for slægtens unge på dannelsesrejser til kontinentet og fik herved kontakt med Europas lærde.

Hans læsning af Euklids geometri og Galileis matematiske fysik overbeviste ham om, at geometriens aksiomatiske metode og en almen bevægelseslære er grundlag for enhver videnskab om mennesket og naturen.

Baggrunden for Den Engelske Borgerkrig 1642-49, nemlig det stadigt voksende modsætningsforhold mellem konge og parlament, fik afgørende betydning for Thomas Hobbes' politiske tænkning, idet han fandt, at den politiske uro var et resultat af en deling af magten mellem konge og parlament.

Teorien om magtens udelelighed gennemarbejdede han i 1640 systematisk i Elements of Law, Natural and Politic (Den naturlige og politiske lovs grundlag), der dog først blev trykt i 1888. I 1640'erne var han imidlertid i hovedsagen optaget af at udvikle et filosofisk system baseret på en almen bevægelseslære. I 1642 udsendte han systemets 3. del, De cive (Om borgeren), 1655 udkom 1. del, De corpore (Om legemet), hvori han udviklede den mekanik, der skulle danne grundlag for videnskaben om mennesket og samfundslegemet, og i 1657 udkom 2. del, De homine (Om mennesket), der rummer hans materialistiske og mekanicistiske psykologi.

I 1651 udgav Thomas Hobbes sit hovedværk, Leviathan. Titlen er navnet på et frygteligt havuhyre fra GT og anvendes af Hobbes som et billede på statsmagten. Ud fra erkendelsesteoretiske og psykologiske overvejelser udvikler han her sin politiske filosofi, hvis hovedsynspunkt er, at mennesket ubetinget har pligt til at adlyde statsmagten, men at det frivilligt har påtaget sig denne pligt (samfundspagten), efter at det har indset, at det kun kan overleve ved at underkaste sig fællesskabets love.

Menneskets handlinger er ifølge Hobbes styret af begær og selvopholdelsesdrift, der først udslukkes med døden, og det konkurrerer til stadighed med andre om de sparsomme goder.

Hvis statsmagtens regulerende funktion falder bort — som det sker ved en borgerkrig — opstår, hvad Thomas Hobbes kalder naturtilstanden, som han i De cive karakteriserer som en alles krig mod alle.

Mennesket indser dog, at denne situation er uholdbar, og ved en kontrakt eller samfundspagt overdrager det ensidigt den naturgivne ret, som det har til at sikre sig selv, til en magthaver eller suveræn, hvis vilje er lov. Hobbes' opfattelse af statsmagten kom i samtiden til at præge fx Samuel Pufendorfs absolutistiske statsteori og i et vist omfang også Peder Schumacher Griffenfelds formulering af den danske Kongelov fra 1665.

Læren om naturtilstanden og samfundspagten er ikke tænkt som en historisk redegørelse, men som analytiske redskaber til afklaring af samfundsmagtens karakter og beføjelser.

For eftertiden står Thomas Hobbes som den mekaniske naturopfattelses mest konsekvente skikkelse og som den, der mest illusionsløst har udviklet opfattelsen af mennesket som et ekstremt selvisk individ, eller, med et moderne udtryk, som en umættelig forbruger.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/08/2011
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
CHKo
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki