Hans Albert, f. 1921, tysk filosof og videnskabsteoretiker, professor i Mannheim fra 1963. Albert er repræsentant for den kritiske rationalisme, som han sammen med Karl Popper har forsvaret over for bl.a. Frankfurterskolen i den såkaldte positivismestrid. Albert er skeptisk over for alle forsøg på at begrunde filosofiske og videnskabelige teorier absolut; i sine værker Traktat über kritische Vernunft (1968) og Transzendentale Träumereien (1975) har han kritiseret marxismen, positivismen og den såkaldte transcendentale hermeneutik (K.- O. Apel), som han anser for at være "ideologiske" og uvidenskabelige teorier.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki