abstraktion

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

abstraktion, (lat. abstractio af perf. part. ab(s)-tractus af ab(s)-trahere 'trække væk'), tankevirksomhed, hvor man ser bort fra en række sider af en sag og i stedet koncentrerer sin opmærksomhed om et enkelt aspekt ved sagen - eller hvor man fikserer en bestemt egenskab, der er fælles for en mængde ting eller hændelser, fx den geometriske egenskab, som er fælles for alle cirkler. Abstraktion kan ligeledes betegne resultatet af en abstraktionsproces og kommer dermed til at stå i modsætning til det konkret forekommende.

I den antikke filosofiske tænkning udtrykker abstraktion den proces, hvor man griber det væsentlige ved en ting og ser bort fra de tilfældige sider ved tingen.

Abstraktion indgår som en vigtig del i én blandt flere teorier om, hvorledes begreber dannes, se universale: Ved gentagne gange at være konfronteret med noget i vores sanseerfaring, fx forekomster af rødt i vores synsfelt, kan forstanden ved hjælp af abstraktion danne begrebet "rødhed", altså udsondre det, som røde ting har til fælles.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/01/2009
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
JRyb
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki