førsokratiske filosoffer, filosofihistorisk betegnelse for de græske filosoffer, der levede før ca. 400 f.Kr., dvs. forud for eller samtidig med Sokrates. Den dækker de joniske naturfilosoffer, eleaterne, sofisterne, Demokrit, Empedokles, Anaxagoras, pythagoræerne mfl.
Betegnelsen spænder således over mange og centrale indbyrdes forskelle, men et fællestræk er dog, at førsokratikernes tænkning bærer præg af den opfattelse, at der findes en enhed bag verdens erfarede mangfoldighed, samt at virkeligheden skal forklares rationelt snarere end mytologisk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki