Danmark - nationalflag

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Allerede Valdemar 1. den Store lod sig på en mønt afbilde med et korsbanner, og der er næppe tvivl om, at det danske flag har sin oprindelse i det dansk korstogsengagement, der netop tog fart med denne konge. Navnet på det danske flag, Dannebrog, der betyder 'danernes fane' eller 'rødfarvet fane', forekommer første gang i en dansk tekst 1478 og i en nederlandsk tekst 100 år før; i den nederlandske våbenbog Gelre fra 1370-86 ses en rød fane med hvidt kors ved våbenet for Valdemar 4. Atterdag.

Legenden om Dannebrog, der faldt ned fra himlen under et slag i Estland, stammer fra en kilde, der var kendt af såvel Christiern Pedersen, der nævnte den i sin danske krønike fra begyndelsen af 1520'erne, som af franciskaneren Peder Olsen ca. 1527, der gengav kilden i sin helhed. Heraf fremgik, at et flag kaldet Dannebrog skulle være faldet fra himlen under et slag ved Fellin (Est. Viljandi) i 1208. Peder Olsen mente imidlertid, at denne historie rettelig måtte knyttes til slaget i 1219, og senere historikere har fastholdt, at flaget kom til syne ved Lyndanise den 15. juni 1219. I den form er legenden  blevet folkeeje. Muligvis har man omkring 1500 forestillet sig, at det himmelfaldne Dannebrog var den fane, kong Hans mistede ved nederlaget i Ditmarsken år 1500. Frederik 2. tilbageerobrede fanen i 1559 og lod den ophænge i Slesvig Domkirke.

I en vise fra felttoget i 1500 forbindes korsbanneret med den romerske kejser Konstantins drøm om korset i 312 inden det slag, hvori han blev enehersker i Romerriget og ifølge traditionen omvendt til kristendommen. Denne korsvision, hvortil ordene in hoc signo vinces ('under dette tegn skal du sejre') er knyttet, er prototypen på de mirakler i form af kors på himlen, der især på Den Iberiske Halvø blev sat i forbindelse med slag mellem kristne og vantro.

Flagdage
På visse dage flages der traditionelt af både offentlige myndigheder og privatpersoner. I 1886 indførte Krigsministeriet, at der skulle flages fra militære etablissementer på 13 angivne kongelige personers fødselsdage, på datoen for underskrivelsen af Grundloven af 5. juni 1849 og på 7 mindedage for militære slag. I 1913 udsendte Marineministeriet sin egen liste over de flagdage, der gjaldt for søværnet. Foruden forskrifter mht. kongelige personer og en række søslag indeholdt bestemmelsen, at der skulle flages ved de kirkelige højtider. 1922-23 supplerede de to ministerier deres liste med bl.a. 15. juni, valdemarsdag. Med mellemrum udsender hoffet en liste over de kongelige personer, der skal flages for. Efterhånden tog mange privatpersoner de militære flagdage til sig. Fra 1939 indeholdt årspublikationen Hvem-Hvad-Hvor for første gang en liste over "flagdage". Ud over de militære bestemmelser er det formelt kun de kongelige fødselsdage, der som flagdage er gældende for alle offentlige myndigheder, idet der aldrig er udsendt en bekendtgørelse vedrørende de andre flagdage, fx 9. april og 5. maj. Disse datoer optog Hvem-Hvad-Hvor i 1946 i sin liste. Uanset det formelle grundlag anvendes flagdagene af offentlige myndigheder og af mange private borgere.
Kongelige personers fødselsdage (gældende for offentlige myndigheder)
5. februar kronprinsesse Mary
6. februar prinsesse Marie
16. april dronning Margrethe 2.
29. april prinsesse Benedikte
26. maj kronprins Frederik
7. juni prins Joachim
11. juni prins Henrik
Kirkelige højtider (gældende for forsvarets myndigheder)
nytårsdag
langfredag (flagning på halv stang)
påskedag
Kristi himmelfartsdag
pinsedag
juledag
Nationale mærkedage (anvendes uformelt af både offentlige myndigheder, private institutioner og almindelige borgere)
9. april Danmarks besættelse 1940 (flaget på halv stang indtil kl. 12, derefter på hel stang)
5. maj Danmarks befrielse 1945
5. juni grundlovsdag
15. juni
 
valdemarsdag knyttet til Dannebrog (1219)
genforeningen med Sønderjylland 1920
5. september udsendte soldater og politifolk
Hertil kommer en række specielle militære flagdage, der er gældende for forsvarets myndigheder

Et udadbuet hvidt kors med rød bort blev brugt af den portugisiske Christusorden, der blev indstiftet 1318 under et korstog mod maurerne. Den portugisiske guldmønt portugaløseren gengav Kristuskorset og ordene in hoc signo vinces. Christian 4. slog fra 1591 danske portugaløsere med et lignende kors, der snart opfattedes som Dannebrogskorset. I 1603 tilføjedes den konstantinske sentens, som Arild Huitfeldt havde citeret i sin krønike, hvor også Konstantins vision og legenden om Dannebrogs fald fra himlen sammenlignes. I nogle tilfælde blev Dannebrogskorset i kongevåbenet gengivet i den udadbuede form, hvilket efter Dannebrogordenens indstiftelse i 1671 med ordenstegnet i samme skikkelse blev reglen indtil 1972.

Anvendelse

Under krigshandlinger i Sverige i 1400-t. var Dannebrog hovedfane. Efter 1625 havde hærens faner i øverste indre hjørne et Dannebrogsmærke, der i løbet af 1600-t. også forekom i den udadbuede form. De fornemste enheder førte Dannebrog alene. Siden 1842 har alle hærenheder brugt Dannebrog med et udadbuet kors til forskel fra korset i nationalflaget og orlogsflaget, hvor det vedblev at være ligesidet. Et skibsflag med Erik 7. af Pommerns våben med hvidt Dannebrogskors blev krigsbytte 1427 og ophængt i Mariakirken i Lübeck. Til søs har Dannebrog med vished været ført fra 1580'erne.

Af en forordning fra 1630 kan det udledes, at splitflaget var forbeholdt orlogsflåden, og i 1635 indskærpedes det, at handelsskibe ikke måtte føre splitflag. I 1696 fastslog man Dannebrogs proportioner, der i hovedsagen stadig er gældende. Det blev skik, at staten også på land flager med splitflag. I 1748 blev det definitivt bestemt, at flaget som handelsflag er uden split, stutflag. Som hovedregel er splitflaget forbeholdt kongehuset og staten, mens private skal bruge stutflaget. Siden 1731 har kongeflaget haft det kongelige våben i et midterfelt, og senere indførtes lignende særflag for andre i den kongelige familie. Med kongehusets flag som distinktionstegn markerer Søværnet og Flyvevåbnet, at en kongelig person er om bord. Der findes flag for prins Henrik, dronning Ingrid, kronprinsen og kongehusets medlemmer i almindelighed. Disse flag kan også ligesom kongeflaget og rigsforstanderflaget hejses, hvor de pågældende residerer.

Danmark. Dannebrogs proportioner. Tv. splitflaget i dets nuværende skikkelse, fastslået 1856, med de yderste felter og splitterne forkortet, og stutflaget (markeret med stiplede linjer) i den forlængede form, der blev tilladt i 1893. Th. orlogsflaget, som det fastsattes 1696. Dette og andre flag, der hører under Søværnet, er dyb- eller mørkerødt. Basis for proportionerne er korsets bredde, der er 1/7 af flagets højde.

Kongeflaget, rigsforstanderflaget, et særligt flag for forsvarsministeren (egentlig marineministeren) og flagene for admiralsklassen hejses som kommandotegn på orlogsskibe, hvor pågældende chef opholder sig. I tidens løb er der for en række tjenestegrene indsat særmærker eller bogstaver i Dannebrogs øverste indre røde felt. Visse private institutioner bruger Dannebrog afmærket på lignende måde og fører i nogle tilfælde splitflag. Orlogsflaget er som det eneste dyb- eller mørkerødt.

I 1833 blev det forbudt private mennesker at flage, og forbudet blev først ophævet 1854. I de nationalt begejstrede år 1848-50 flagede befolkningen imidlertid med Dannebrog i udstrakt grad. Danskerne hejser stadig flaget ved deres huse og fx i kolonihaven ved festlige både familiære og officielle lejligheder og pynter juletræet med små dannebrogsflag. Se også flagning.

Læs mere om Danmark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Danmark. Valdemar 4. Atterdags våben i Gelres våbenbog 1370-86. En dannebrogsfane er stukket gennem en vifte af påfuglefjer på den ene af hjelmens hermelinbetrukne vesselhorn. Det er den ældste kendte farvelagte afbildning af det danske flag. Valdemar Atterdag var sandsynligvis også den første danske konge, der brugte Dannebrog. Under sin opvækst ved kejserhoffet kan han have set Det Hellige Tysk-romerske Riges røde fane med hvidt kors; den havde kort før 1200 udviklet sig af rigets oprindelig helt røde flag, som kejseren satte et hvidt kors i, når han drog på korstog.

© Dette billede må du ...

Danmark. Dannebrogs proportioner. Tv. splitflaget i dets nuværende skikkelse, fastslået 1856, med de yderste felter og splitterne forkortet, og stutflaget (markeret med stiplede linjer) i den forlængede form, der blev tilladt i 1893. Th. orlogsflaget, som det fastsattes 1696. Dette og andre flag, der hører under Søværnet, er dyb- eller mørkerødt. Basis for proportionerne er korsets bredde, der er 1/7 af flagets højde.

Viser 4 af 4 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+25632556.601.svg (1108 bytes)

Admin

06/03/2009

[+298214.801.svg (310.08 kB)

Danmark. Dannebrogs proportioner. Tv. splitflaget i dets nuværende skikkelse, fastslået 1856, med de yderste felter og splitterne forkortet, og stutflaget (markeret med stiplede linjer) i den forlængede form, der blev tilladt i 1893. Th. orlogsflaget, som det fastsattes 1696. Dette og andre flag, der hører under Søværnet, er dyb- eller mørkerødt. Basis for proportionerne er korsets bredde, der er 1/7 af flagets højde.

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Uffe Rasmussen
10/06/2014
Redaktionen
14/06/2013
Lind
29/12/2009
Oprindelig forfatter
NGB
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki