Det reviderede flag fra 2023.
.
Licens: Public Domain
Kirgisistans oprindelige flag
Kirgisistans oprindelige flag
Kirgisistans oprindelige flag
Af .

Det kirgisiske statsflag blev taget i brug i 1992. Det bærer den røde farve, der refererer til tapperhed og den kirgisiske episke fortælling om legenden Manas. I flagets midte ses en gul cirkel, der symboliserer solen, som krydses af en tunduk, dvs. tagkonstruktionen af skelettet til jurten. De fyrre solstråler omkring solen repræsenterer de kirgisiske stammer, som blev samlet under Manas, der danner grundlaget for den kirgisiske nation.

Faktaboks

Også kendt som

På kirgisisk Кыргыз Республикасынын Мамлекеттик туусу, translittereret Kyrgyz Respublikasynyn Mamlekettik tuusu, oversat til dansk ’Det Kirgisiske Republiks statsflag’

Ændringer i Kirgisistans statsflag i 2023

Den 26. december 2023 blev der fortaget subtile ændringer i Kirgisistans flag. Tidligere var solstrålerne bølgede, hvilket gav associationer til en solsikke, som på kirgisisk har et homonym, der bruges om en illoyal og upålidelig person. Præsidenten Sadyr Japarov havde tidligere udtalt, at dette har været en af årsagerne til, at Kirgisistan ikke kunne rejse sig og opnå fremskridt.

I den reviderede version af flaget er solstrålerne gjort rette for at komme udenom associationen til solsikken og homonymet. Yderligere er der tilføjet to ekstra buer i midten til jurtens skeletstruktur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig