Sygeforsikringen "danmark", gensidigt sygeforsikringsselskab, etableret i 1973 med udgangspunkt i de samtidig nedlagte fortsættelsessygekasser. Forsikringsdækningen består primært i tilskud til medlemmernes egen betaling for behandling og medicin. Sygeforsikringen "danmark" har 2.250.000 medlemmer (2013) og en årlig præmieindtægt på 2,7 mia. kr. (2012).

I 1980 stiftedes datterselskabet International Health Insurance Denmark A/S (IHI) med det formål at drive sygeforsikringsvirksomhed uden for Danmark. IHI havde i 2004 en årlig præmieindtægt på 1,3 mia. kr. I 2005 blev IHI købt af Bupa (British United Provident Association), og i 2009 ændrede IHI navn til ihi Bupa.

Sygeforsikringen "danmark"s hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig