Opgørelsesrente, rente, som anvendes ved opgørelse af nettopræmiereserver i et livsforsikringsselskab. Opgørelsesrenten er et udtryk for selskabets forudsatte nettoafkast på de investeringer, der modsvarer reserven, og den fremkommer i det tekniske beregningsgrundlag som rente ekskl. reserverelaterede omkostninger.