Rateforsikring, (1. led af lat. rata, fork. af pro rata parte 'efter tilsvarende del', af ratus 'fast, gyldig', afledn. af reri 'tænke, dømme'), livsforsikring, der udbetales i rater (annuitet) over mindst ti og højst 25 år ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Rateforsikring kan tegnes med udbetaling ved policens udløb enten på en bestemt dato eller ved forsikredes død eller erhvervsudygtighed. Se også annuitetsforsikring.