Rettighed er et juridisk begreb, der anvendes til at sikre borgerne en række gunstige retlige positioner i forhold til andre borgere og i forhold til statsmagten. Rettigheder må modsvares af tilsvarende pligter for andre borgere eller for statsmagten til enten at undlade at gøre noget, der krænker borgerens rettigheder, eller gøre noget bestemt for at opfylde de krav, som borgeren kan stille i kraft af sine rettigheder.
Borgernes rettigheder i forhold til statsmagten blev stærkt udbygget ved etablering af demokratiske retsstater, i Danmark ved gennemførelse af Grundloven i 1849 (se Junigrundloven), der indeholdt frihedsrettigheder. I 1900-tallet har især sociallovgivning tillagt borgere rettigheder, fx ret til økonomisk understøttelse ved sygdom og uarbejdsdygtighed. I naturret i 1700-tallet antog nogle teoretikere, at borgerne havde nogle uomtvistelige rettigheder, der var uafhængige af den konkrete retsordens indhold. Denne opfattelse er senere kritiseret af bl.a. den danske retsfilosof Alf Ross, der betegner rettighedsbegrebet som et rent fremstillingsteknisk hjælpemiddel, der anvendes for at beskrive retsforhold på en overskuelig måde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.