båndlæggelse

Båndlæggelse, placering af arv eller gave i form af pengebeløb eller værdipapirer mv., således at modtageren ikke kan disponere over den ved aftale, og således at den ikke kan være genstand for kreditorforfølgning. Båndlæggelse af arv, som sker i henhold til testamente, kan også omfatte børns tvangsarv, men ikke en ægtefælles. Båndlæggelse kan være livsvarig eller begrænset, fx indtil en arving opnår en bestemt alder.

Tvangsarv båndlægges normalt i et pengeinstitut. Fritagelse, frigivelse eller tilsidesættelse af en båndlæggelse kan ske i særlige tilfælde. Arvingen får udbetalt renterne af kapitalen, men kan ikke disponere over fremtidige renter, ligesom disse er beskyttet mod kreditorforfølgning. Båndlagt arv inddrages heller ikke under konkursbehandling. Båndlagt arv, som normalt er særeje, udbetales ved arvingens død til dennes dødsbo. Kapitalen falder i arv efter de almindelige arveregler, og arvingen kan disponere over den ved testamente.

Ved båndlæggelse af gaver og friarv har gavegiver/arvelader større bestemmelsesret end ved tvangsarv mht., hvordan båndlæggelsen nærmere skal udformes.