Ægtefælleudlæg, forenklet skifteform, hvor der intet bliver at udlodde til andre arvinger end den efterlevende ægtefælle som følge af den efterlevende ægtefælles rettigheder ifølge en række særlige bestemmelser. Den væsentligste af disse bestemmelser er ægtefællens såkaldte mindstearveret. Hvis såvel værdien af den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje og boslod og den efterlevende ægtefælles særeje og boslod ikke overstiger et årligt reguleret grundbeløb, har den efterlevende ægtefælle krav på at få hele den afdødes bo udleveret til ejendom ved et ægtefælleudlæg.

Mindstearveretten kan ikke udelukkes ved den afdødes testamente, og retten går forud for evt. livsarvingers tvangsarveret. Den efterlevende ægtefælle kan dog gyldigt give afkald på mindstearveretten. Ægtefælleudlæg er også muligt, hvis den efterlevende ægtefælle har et vederlagskrav mod den førstafdødes bo, som udtømmer dette. Den efterlevende ægtefælle overtager pligtmæssigt hæftelsen for den afdøde ægtefælles gæld ved et ægtefælleudlæg. Skifteretten kan afvise ægtefælleudlæg, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boet, dvs. boets kreditorer, taler derfor. Der kan udstedes proklama. Viser det sig, at den afdøde ægtefælles bo var insolvent, kan den efterlevende ægtefælle frigøre sig fra hæftelsen ved at tilbagelevere det modtagne eller værdien heraf og lade boet overgå til insolvent bobestyrerbehandling; se også udbakning af dødsbo og dødsbo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig