Søgeteksten civil ulydighed er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

civil ulydighed (Verificeret)

Indholdsfortegnelse

  1. Historie
  2. Kommentarer (1)
Læs også
• Danmarks Riges Grundlov
• Grundloven
• dømmende magt

Det er de mest læste artikler i emnet Danmarks statsforfatning
Til forsiden

civil ulydighed, det forhold, at en person overtræder loven under henvisning til moralske værdier, som den ulydige sætter over alle borgeres pligt til at følge loven. For at anerkende en handlemåde som civil ulydighed kræves i almindelighed, at de interesser, der varetages ved at overtræde loven, er almene, at de ikke kan beskyttes ved lovlige midler, samt at den ulydige bagefter åbent vedgår sin overtrædelse og om nødvendigt tager sin straf for den.

På det forfatningsmæssige plan kan civil ulydighed medvirke til, at der sker et systemskifte, og gårsdagens ulydighed kan derved blive morgendagens heltegerning. Også mere begrænsede ulovlige aktioner, fx ulovlige demonstrationer eller brud på tavshedspligt, kan legitimeres moralsk og måske senere opnå systemets godkendelse.

De tilfælde, hvor ulydighed er retligt påbudt, falder uden for begrebet civil ulydighed. Den privat eller offentligt ansatte, der får en ordre fra en overordnet om at gøre noget strafbart, er ikke berettiget til at udføre ordren, hvis handlingens ulovlighed står klart. Denne "ulydighed" rummer ikke nogen lovovertrædelse, men er tværtimod nødvendig for at undgå at begå en lovovertrædelse.

Historie

Begrebet civil ulydighed, som det kendes i dag, udformedes af den amerikanske forfatter Henry David Thoreau i et essay fra 1849, hvori han forsvarede den private samvittigheds ret over for statens krav, fx skattenægtelsen under krigen mod Mexico. Som politisk våben blev civil ulydighed brugt fra omkring 1900 i forskellige bevægelsers kamp for politiske rettigheder, fx af de britiske kvindesagsforkæmpere (suffragetterne). Men sin sikkert mest omfattende betydning fik civil ulydighed som våben i den indiske nationalistbevægelses, Indiske Nationalkongres', kamp mod det britiske kolonistyre under Gandhis ledelse og inspiration. Gandhi havde allerede i Sydafrika i 1900-t.s første årti udviklet sin teori om satyagraha (ikke-voldelig modstand mod uretfærdigheder) i kampen mod diskrimination af den indiske befolkningsgruppe. Han overførte i slutningen af 1910'erne teknikken til Indien, hvor civil ulydighed i en lang række tilfælde blev brugt i symbolladede aktioner mod den britiske kolonimagt. Han overtrådte statens saltmonopol i 1930, da han og senere mange andre i medieombruste aktioner på primitiv måde fremstillede salt som en symbolsk forkastelse af briternes "uretfærdige" love.

Andre har senere benyttet sig af civil ulydighed, således de amerikanske negres borgerretsbevægelse med Martin Luther King i 1960'erne og protestbevægelsen mod Vietnamkrigen, som i 1970'erne brændte indkaldelsesordrerne.


Fra boghandlen

Bøger fra g.dk fundet ved søgning på civil ulydighed

Mest læste artikler

  1. Fremmedord
  2. Latinske citater og talemåder
  3. 2. Verdenskrig
  4. 1. Verdenskrig
  5. Ordbog over det Danske Sprog
  6. hermeneutik
  7. socialkonstruktivisme
  8. den hermeneutiske cirkel
  9. Anthony Giddens
  10. oplysningstiden

Kommentarer

Viser 1-1 af 1

  • EOP skriver: 01/07/2009

    Det kunne være en ide at få ført sproget up to date - særligt når talen er om borgerrettighedsbevægelsen i USA i 60'erne. I artiklen står "således de amerikanske negres borgerretsbevægelse med Martin Luther King i 1960'erne ". Ordet "neger" referer tilbage til den diskriminerende praksis, som borgerrettighedsbevægelsen forsøgte at gøre op med! Afroamerikaner ville være det korrekte ord og en sådan rettelse er ikke blot politisk korrekthed, men at der står "neger" er udtryk for mangel på forståelse af ords moralske og værdimæssige indhold.

Viser 1-1 af 1

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelige forfattere
HZah
29/01/2009
JCM
29/01/2009
© Denne artikel må du ...

Kom godt i gang med ...

Se alle

Emnetræ

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki