- Forsiden
- Samfund, jura og politik
- Jura
- Danmarks statsforfatning
- folketingsvalg (Du er her)
folketingsvalg
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
© Lokalhistorisk Arkiv for thisted Kommune
Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.
folketingsvalg, valg til Folketinget, som ifølge Grundloven skal afholdes mindst hvert fjerde år.
Statsministeren kan inden for den periode opløse Folketinget ved at udskrive folketingsvalg, fx hvis regeringen kommer i mindretal i et vigtigt politisk spørgsmål (kabinetsspørgsmål).
Grundloven bestemmer, at folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Valgloven giver særlige regler for, hvilke partier og enkeltpersoner der kan opstille til folketingsvalg, mens Grundloven angiver, at mandaterne skal fordeles efter forholdstalsvalgmåden, således at partierne repræsenteres ligeligt. Dog fastlægger Valgloven en spærregrænse, således at et parti i praksis skal have opnået mindst 2% af stemmerne for at blive repræsenteret. Folketinget godkender selv resultatet af et folketingsvalg og medlemmernes valgbarhed.
Valget og valgbarhed
Ved folketingsvalg vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Nyvalg til Folketinget udskrives af statsministeren ved kongeligt åbent brev ... Læs mere om valget og valgbarhed.
Mandaternes fordeling på valgkredse
Danmark er fra 2007 i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele, der igen er inddelt i ti storkredse. Landsdelen Hovedstaden består af fire storkredse, mens de to øvrige landsdele, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, hver består af tre storkredse ... Læs mere om mandaternes fordeling på valgkredse.
Folketingsvalg. Partiformændene Henning Christophersen, Poul Schlüter og Mogens Glistrup i et opmærksomt øjeblik på Christiansborg valgaftenen 23.9.1979. Dette folketingsvalg var det sidste af fem i løbet af 1970'erne; det havde årtiets laveste stemmeprocent.
Opstillingsberettigede partier og kandidater til valget
Partier, der er repræsenteret i Folketinget i kraft af valg, har automatisk ret til at deltage i folketingsvalg. Andre partier, herunder nye partier dannet af medlemmer af Folketinget, skal anmeldes til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest kl. 12 femten dage før valgdagen ... Læs mere om opstillingsberettigede partier og kandidater til valget.
Stemmeafgivning
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen. Vælgere, der er forhindret i at møde frem, kan dog forud for valget afgive brevstemme ... Læs mere om stemmeafgivning.
Stemmeoptælling
Optælling foregår i to omgange. På valgaftenen optælles stemmerne på de enkelte afstemningssteder. Resultatet af optællingen indberettes straks via opstillingskredsene til Danmarks Statistik og det ansvarlige ministerium, som på grundlag heraf foretager en foreløbig beregning af mandatfordelingen mellem partierne og eventuelle kandidater uden for partierne ... Læs mere om stemmeoptælling.
Kandidatudvælgelsen
Når det er fastlagt, hvor mange mandater (kreds- og/eller tillægsmandater) hvert parti skal have i de enkelte storkredse, opgøres, hvilke kandidater der er valgt for de enkelte partier ... Læs mere om kandidatudvælgelsen.
|
Læs mere om folketingsvalg og se resultaterne fra tidligere valg på: |
Valgbreve og godkendelse af valget
De kandidater, som ifølge de foretagne beregninger og opgørelser er valgt, modtager valgbreve, der tjener som bevis for, at modtageren er berettiget til at deltage i Folketingets første møde efter nyvalg ... Læs mere om valgbreve og godkendelse af valget.
Vurdering af valgsystemet
Valgsystemet frembringer resultater, hvor hvert parti over spærregrænsen får en andel af mandaterne, der så præcist som muligt svarer til deres andel af stemmerne. Valgsystemet lever således op til Grundlovens krav om ligelig repræsentation og bygger på principper, der går tilbage til Valgloven af 1920 ... Læs mere om vurdering af valgsystemet.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Folketingsvalg. Partiformændene Henning Christophersen, Poul Schlüter og Mogens Glistrup i et opmærksomt øjeblik på Christiansborg valgaftenen 23.9.1979. Dette folketingsvalg var det sidste af fem i løbet af 1970'erne; det havde årtiets laveste stemmeprocent.
Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.
Viser 2 af 2 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 2 forfattere
-
Mads L.
01/02/2013 -
Redaktionen
05/09/2011 - Ekspert
-
Mads L.
- Oprindelig forfatter
-
Albaek
30/01/2009
- Læst 5551 gange
- Redigeret 27 gange
- Kommenteret 0 gange
Emnetræ
- Danmarks statsforfatning
- folketingsvalg
- folketingsvalg - kandidatudvælgelsen
- folketingsvalg - mandaternes fordeling på valgkredse
- folketingsvalg - opstillingsberettigede partier og kandidater til valget
- folketingsvalg - stemmeafgivning
- folketingsvalg - stemmeoptælling
- folketingsvalg - valgbreve og godkendelse af valget
- folketingsvalg - valget og valgbarhed
- folketingsvalg - vurdering af valgsystemet
- folketingsvalg
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki