Arbejdsmarkedsfonden, oprindelig tre fonde oprettet ved skatte- og arbejdsmarkedsreformen i 1993 til finansiering af statens udgifter til arbejdsmarkedsformål. Arbejdsmarkedsfonden modtog bl.a. bidrag på tilsammen 8 pct. (fra 1997) af lønmodtagernes A-indkomst og erhvervsdrivendes personlige indkomst ved erhvervsvirksomhed. Med virkning fra 2008 er arbejdsmarkedsfonden afskaffet og arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. indgår i statskassen som en almindelig indkomstskat.