Loeb og Leopold, amerikanske mordere. De to begavede og velstående studerende Richard A. Loeb (11.6.1905-28.1.1936) og Nathan F. Leopold jr. (19.11.1904-29.8.1971) dræbte i 1924 i Chicago efter lang tids planlægning en tilfældig 14-årig dreng. Mordet kan have bundet enten i ønsket om at begå den fuldkomne forbrydelse, i overmennesketeorier eller i en homoseksuel pagt, men motivet er stadig en gåde. Politiets fund af Leopolds briller nær liget røbede forbryderne.

Forsvarsadvokaten Clarence Darrow lod de to unge mænd tilstå og undgik derved en nævningesag og en mulig dødsdom. De idømtes livsvarigt fængsel; Loeb dræbtes af en medfange, mens Leopold blev benådet i 1958.

Sagen er beskrevet af Meyer Levin (1905-81) i romanen Compulsion (1956) og i Leopolds bog Life plus 99 Years (1958).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig