Ægtefælle er en person, med hvem der er indgået gyldigt ægteskab ved kirkelig eller borgerlig vielse. Ægtefæller har en række rettigheder og forpligtelser over for hinanden, og i forhold til det offentlige er der en del særregler for ægtefæller, fx vedrørende skat, sociale ydelser, pension mv.

Formueforhold

Ved ægteskabets indgåelse får ægtefællerne formuefællesskab, medmindre de ved ægtepagt aftaler helt eller delvis særeje. Ægtefællerne ejer dog ikke formuen i fællesskab. Tværtimod ejer de hver sit, og hver ægtefælle hæfter som hovedregel for sin gæld. Dansk rets formuefællesskab er netop karakteriseret ved principperne om særråden og særhæften under ægteskabet, mens der er ligedeling på skifte ved separation, skilsmisse og død. Så længe ægteskabet består, ligner ordningen således en særejeordning. Hver ægtefælle har en bodel, som består af det, som ægtefællen bragte med ved ægteskabets indgåelse, og af det, ægtefællen senere har erhvervet uanset erhvervelsesmåden.

Over sin bodel råder en ægtefælle som udgangspunkt alene. Der gælder dog modifikationer, sådan at der skal samtykke til at sælge eller pantsætte fast ejendom, der tjener til familiens bolig eller er bestemt til dette af ægtefællerne, uden de er flyttet ind endnu. Hver ægtefælle hæfter endvidere med sin bodel over for sine kreditorer, der ikke kan få fyldestgørelse for deres krav i den anden ægtefælles bodel for gæld, der alene påhviler den ene ægtefælle. Også her gælder der dog visse undtagelser, primært om fælles hæftelse for skattegæld. At ægtefæller har formuefællesskab, træder derfor først for alvor frem i tilfælde af skifte, hvorved fællesboet deles. Formuefællesskabet bortfalder, såfremt ægtefællerne separeres eller skilles, eller en af parterne dør. Endvidere kan formuefællesskabet ophæves ved ægtepagt, ligesom reglerne om formuefællesskab kan være fraveget, ved at ejendele ved testamente eller gavebrev fra tredjemand er gjort til særeje. Undtagelse fra reglerne om formuefællesskab gælder for visse personlige og uoverdragelige rettigheder. Et formueaktiv kan også være i sameje mellem ægtefællerne, fx et hus, hvor begge har underskrevet skødet og bidraget til udbetalingen. Aftaler mellem ægtefæller om formueordningen skal normalt ske ved oprettelse af en ægtepagt.

Beskatning

Ægtefællebeskatning har i 1900-t. udviklet sig fra sambeskatning, hvor manden betalte skat af ægtefællernes samlede indkomst, til en høj grad af særbeskatning. Hovedreglen er herefter, at hver ægtefælle beskattes af sin indkomst; men der gøres en række undtagelser for samlevende ægtefæller. Nogle skal modvirke utilsigtede skattemæssige fordele, fx som følge af fordelingen af kapitalindkomst og fradrag. Andre er tilsigtede fordele, fx at den ene ægtefælle kan udnytte, at den anden ikke eller kun delvis udnytter skattemæssige bundfradrag eller når op til en progressionsgrænse ved skatteberegningen, eller at underskud hos den ene ægtefælle kan overføres til den anden. Overdragelser mellem ægtefæller udløser som udgangspunkt ikke avancebeskatning. Når ægtefæller driver erhvervsvirksomhed sammen, henføres indkomsten til den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden; men deltager den anden ægtefælle i væsentlig grad i driften, eller er der truffet en lønaftale med ægtefællen, vil en del af overskuddet kunne overføres til beskatning hos den medarbejdende eller ansatte ægtefælle. Ægtefæller betaler ikke boafgift og gaveafgift af arv og gaver fra den anden ægtefælle.

Arveret

Ægtefællen er arving efter loven, dvs. legal arving og samtidig tvangsarving (se tvangsarv). Størrelsen af den efterlevende ægtefælles arvelod er afhængig af, om førstafdøde efterlader sig livsarvinger. Hvis førstafdøde ægtefælle er barnløs, er den efterlevende ægtefælle enearving. Arveretten for de såkaldte udarvinger (dvs. forældre, søskende, bedsteforældre mv.) fortabes dog ikke helt, men udskydes til den længstlevende ægtefælles død, hvor arveretten for udarvingerne efter førstafdøde under visse betingelser kan blive aktuel. Hvis førstafdøde ægtefælle efterlader sig livsarvinger, arver den efterlevende ægtefælle efter Arveloven af 2008 halvdelen af det, der falder i arv efter førstafdøde ægtefælle, og livsarvingerne arver resten. Havde ægtefællerne formuefællesskab, skal der først foretages en opgørelse af fællesboet. Det, der falder i arv efter førstafdøde ægtefælle, er dennes boslod, dvs. som regel halvdelen af fællesboet samt den pågældendes særeje. En efterlevende ægtefælle kan overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo, således at arvefaldet og skiftet med førstafdødes livsarvinger udskydes. Retten til uskiftet bo er ubetinget, når livsarvingerne er fælles, mens der kræves særlige tilladelser, hvor livsarvingerne efter førstafdøde er dennes særbørn.

Mindste arveret

En efterlevende ægtefælle har efter Arveloven af 2008 på skiftet efter førstafdøde ægtefælle ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes boslod og arvelod samt fuldstændigt særeje udgør indtil 600.000 kr. Beløbet reguleres årligt. Reglen giver således den efterlevende ægtefælle ret til at supplere en mindre arv efter de almindelige regler op til beløbsgrænsen. Der er tale om en tvangsarveregel, idet dens anvendelse ikke kan hindres ved førstafdøde ægtefælles testamente.

Ægtefællebidrag

Indgår ægtefællerne ved separation eller skilsmisse ikke aftale om, hvorvidt der skal påhvile den ene part pligt til at betale bidrag til den anden parts underhold, skal der tages stilling til dette spørgsmål ved afgørelse. Sagen afgøres af Familieretshuset, medmindre sagen er kompliceret, da det er Familieretten, som træffer afgørelse i komplicerede sager. Ved afgørelse tages der hensyn til behovet for bidrag, evnen til at udrede bidrag, ægteskabets varighed samt en bidragssøgendes behov for støtte til uddannelse e.l. Der tages ikke hensyn til, hvem der bærer skylden for separationen eller skilsmissen. Ægtefællerne skal ikke være enige om bidragets størrelse for at blive separeret eller skilt ved bevilling, blot varigheden af bidragspligten. Beløbets størrelse kan udskydes til Familieretshusets afgørelse. Se også børnebidrag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig