skilsmisse

skilsmisse, (2. led oldn. missa 'savn, tab', beslægtet med da. miste), ophør af et ægteskabs retsvirkninger ved retlig eller administrativ afgørelse. Denne artikel behandler kun de juridiske aspekter ved skilsmisse; mht. skilsmissens følelsesmæssige betydning for børn, navnlig hvad angår forholdet til forældrene, se familie (den opløste familie).

Skilsmisse forudsætter, at en af Ægteskabslovens skilsmissegrunde foreligger. Enhver af ægtefællerne har ret til skilsmisse efter et års separation, og hvis de er enige om, at de vil skilles, har de ret til skilsmisse efter seks måneders separation. Skilsmisse på grundlag af separation forudsætter, at separationen ikke er bortfaldet, ved at samlivet er genoptaget eller fortsat efter separationen.

Ægtefæller har endvidere ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro. Selvom ægtefællerne er enige om at søge skilsmisse, skal utroskab bevises under sagen, fx ved en skriftlig erklæring fra den person, som ægtefællen har haft et forhold til. Skilsmisse kan ikke kræves, hvis ægtefællen har samtykket, fx ved ægtefællernes gensidige aftale om ophævelse af troskabspligten eller ved fortsættelse af samlivet i længere tid med kendskab til den andens ægteskabsbrud. Utroskabsbestemmelsen kan ikke anvendes, når ægtefællerne er separerede.

En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne pga. uoverensstemmelser har levet adskilt i de seneste to år. En faktisk adskillelse, der fx alene skyldes arbejds- eller uddannelsesmæssige forhold eller fængselsophold, kan ikke danne grundlag for skilsmisse. Skilsmisse kan kræves af en ægtefælle i tilfælde, hvor den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for ægtefællen eller børnene. Siden 2003 har en ægtefælle endvidere ret til skilsmisse, når modparten har bortført ægtefællens barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet. Endelig har en ægtefælle ret til skilsmisse i tilfælde af bigami.

Skilsmisse medfører i forhold til det offentlige, at ægtefællernes offentligretlige forsørgelsespligt over for den anden ægtefælle ophører, og sambeskatning af ægtefællerne ophører. Skilsmisse kan medføre, at en opholdstilladelse for en udlænding inddrages.

Ved en skilsmisse skal der tages stilling til en række spørgsmål, herunder deling af den formue, der er omfattet af formuefællesskabet, bidragspligt over for ægtefællen samt bevarelse af eventuel enkepensionsret. Hvis parterne har været separeret, er de fleste af disse spørgsmål aftalt eller fastsat i separationsvilkårene, der som hovedregel også gælder efter skilsmissen. Skilsmissen bortfalder ikke, hvis de tidligere ægtefæller genoptager samlivet.

Skilsmisse kan meddeles ved bevilling fra statsamtet eller ved dom afsagt af retten. Betingelsen for, at skilsmisse kan gives ved bevilling, er, at ægtefællerne er enige om at ønske skilsmisse og enige om en række vilkår, bidragspligt over for den anden ægtefælle, bevarelse af eventuel ret til enkepension, ret til at fortsætte lejemålet i en eventuel lejlighed og eventuelt ydelse af et beløb fra en ægtefælles særeje for at undgå, at den anden ægtefælle stilles urimelig ringe. Derimod skal spørgsmål om bidrag til børn, om størrelsen af ægtefællebidrag og om delingen af ægtefællernes fællesbo ikke nødvendigvis afgøres inden skilsmissen. Er der uenighed om forældremyndighed eller samvær, tilbydes forældrene en tværfaglig børne- og familiesagkyndig rådgivning.

Er betingelserne for at opnå skilsmisse ved bevilling ikke til stede, må den ægtefælle, der vil skilles, anlægge ægteskabssag ved byretten. Retten afgør derefter ved dom, om skilsmisse skal meddeles, og fastsætter indholdet af de vilkår, som parterne ikke er enige om. Retsplejeloven indeholder særlige regler om ægteskabssagers behandling. Forhandlingsmaksimen gælder ikke i disse sager, og retten er derfor ikke bundet af parternes påstande om, hvorvidt der foreligger en skilsmissegrund. Vedrørende de økonomiske betingelser og retten til at fortsætte lejemålet af en tidligere fælles lejlighed kan parterne indgå aftaler, der skal respekteres af retten. Retsmøder i ægteskabssager foregår for lukkede døre. Se også bodel, omstødelse af ægteskab, skifte, særeje og ægteskab.

I indslaget bliver en fraskilt far interviewet om sin dagligdag. Han fortæller, hvorfor han ville have forældreretten over sin datter, da han blev skilt fra pigens mor. Klip fra 1966.

To klip om skilsmisse og forældremyndighed i 1964.