Udlevering er overgivelse af en person til et andet lands myndigheder eller til internationale myndigheder med henblik på retsforfølgning eller strafafsoning. Udlevering udgør et af de væsentligste elementer i det internationale samarbejde vedrørende straffesager og kriminalitetsbekæmpelse.

En udlevering gennemføres på grundlag af en aftale mellem den anmodende stat (eller internationale organisation) og den stat, under hvis jurisdiktion den pågældende person befinder sig. Der foreligger ofte en udleveringstraktat, inden for hvis rammer den konkrete udlevering bliver gennemført. De nordiske lande har ikke indgået en udleveringstraktat, men samarbejder om udlevering på grundlag af ensartet lovgivning, der indeholder de principper, hvorefter udlevering kan ske mellem disse lande.

Gennem den sidste del af 1900-tallet har der været en stigende tendens til at indgå multilaterale aftaler om udlevering af udlændinge. En særlig slags udleveringsaftaler er konventioner vedrørende internationale forbrydelser, som har til formål at bekæmpe bestemte former for kriminalitet, fx tortur og terrorisme. Disse konventioner giver opholdsstaten valget mellem enten selv at gennemføre strafforfølgning af personer, som er under mistanke for at have begået de af konventionerne omfattede forbrydelser, eller at udlevere dem. Konventionerne fremhæver derved det internationale samfunds interesse i, at der sker effektiv forfølgning af disse særlig grove former for kriminalitet.

Selvom der ikke findes generelle internationale normer for staternes udleveringspraksis, er der i de fleste udleveringstraktater og i mange landes nationale lovgivning krav om, at en udleveringsbegæring skal bygge på den begærede persons sandsynliggjorte skyld. Anmoderstaten skal have truffet beslutning om anholdelse eller fængsling af den pågældende. Der skal endvidere være tale om kriminalitet af en vis alvor (typisk krav om hjemmel til mindst et års fængsel). De påberåbte handlinger skal være strafbare såvel i den anmodende stat som i opholdsstaten (kravet om dobbelt strafbarhed), og der må efter udlevering alene ske retsforfølgning for de forbrydelser, der dannede baggrund for udleveringen (specialitetsprincippet). Straffesagen i den anmodende stat skal være foregået eller kunne forventes at foregå under iagttagelse af visse krav til grundlæggende retsplejeprincipper. Det er endelig et krav, at personen ikke allerede er dømt eller frifundet for den pågældende handling i opholdslandet eller andetsteds (princippet om ne bis in idem).

Kravet om dobbelt strafbarhed og andre af de sædvanlige betingelser for udlevering er fraveget i Den Europæiske Arrestordre, som gælder for udlevering til medlemsstater i EU. Denne særlige og forenklede udleveringsprocedure, som blev indført med virkning fra 2004 iht. en EU-rammeafgørelse, finder anvendelse ved en række nærmere angivne alvorlige forbrydelser, som er opregnet i rammeafgørelsen. Ikke kun udlændinge, men også statsborgere i det EU-land, hvorfra udleveringen begæres, kan kræves udleveret til en anden medlemsstat iht. en europæisk arrestordre. Ifølge den danske udleveringslov kan der nu i visse tilfælde tillige ske udlevering af danske statsborgere til stater uden for EU. Der er hermed sket et brud med den tradition, hvorefter udleveringsordninger kun har omfattet udlændinge.

Yderligere begrænsninger i udleveringsadgangen kan bero på karakteren af handlingen og på formålet med anmodningen. Hvis der er tale om en politisk forbrydelse, vil opholdsstaten være berettiget til at nægte udlevering, men der er en tendens til at indsnævre begrebet politisk forbrydelse i forbindelse med de konventioner, der tilsigter at effektivisere bekæmpelsen af særlige internationale forbrydelser. Hvis der er risiko for, at den begærede person efter udlevering vil blive udsat for forfølgelse, evt. under dække af retsforfølgning, pga. race, religion, nationalitet, politisk opfattelse e.l., kan udlevering nægtes uanset forbrydelsens karakter; det samme gælder, hvis den forventede straf må betragtes som inhuman, og opholdsstaten derfor efter de internationale menneskerettigheder er forpligtet til at afslå udleveringsanmodningen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig