San Quentin, delstatsfængsel i Californien, der ligger i byen af samme navn 15 km nord for Golden Gate-strædet. Fængslet, der er det største i San Francisco-området, er bl.a. kendt pga. de bøger, som Caryl Chessman skrev i fængslet, inden han blev henrettet i fængslets gaskammer i 1960. Endvidere udgav sangeren Johnny Cash en live-lp Johnny Cash at San Quentin fra sin optræden for fangerne i 1969. Se også fængsel.