Åndelig ejendomsret, juridisk princip, hvorefter der bør være et særligt tilhørsforhold mellem et menneske og dets værker, fx mellem opfinderen og opfindelsen, mellem digteren og digterværket og mellem kunstmaleren og billedet, således at skaberen kan høste frugterne af sin indsats. I nutidig ret manifesterer princippet sig i lovgivningen om ophavsret, patenter etc., se immaterialret. Udtrykket åndelig ejendomsret benyttedes meget i ældre tid, men bruges nu sjældent og kun i argumentationsøjemed.